Brandon

En lille snak

Til morgenmaden var Brandon ingen steder at se. Joseph var der heller ikke. "Vanessa!?" Råbte Trinny og vinkede mig hen til hende. "Hey" sagde hun og sendte mig et smil, som fik mig til at smile tilbage. Hun virkede egentlig ret så cool og selvom jeg stadig så hende lidt som en konkurrent, så begyndte jeg mere og mere at se på hende som en god veninde.

"Hey" sagde jeg og satte mig ned ved bordet. Trinny skulle kun så meget som at kaste et blik på mig for at vide, hvad der fyldte mit hovede. "Jeg har ikke set ham" sagde hun. "Men han plejer som regel at skippe morgenmaden" tilføjede hun for at berolige mig. Det virkede ikke. "Vi kan finde et sted at snakke efter maden." sagde hun med sin lidt hæse stemme. Jeg kunne godt lide det hæse i hendes stemme. Jeg ved ikke hvorfor. "Hvor længe har du røget?" spurgte jeg af ren nysgerrighed. Hun havde netop taget en ordentlig bid af sit brød. "Siden jeg var 15" svarede hun med munden fuld af mad. Jeg kunne ikke lade være at grine. Hun lo også.

Vi gik hen i Trinnys hytte. "Bare føl dig hjemme!" Sagde hun og lo.
"Har du ikke nogen room mate?" Spurgte jeg nysgerrigt. "Nej" svarede hun og tøvede. "Øhm sidste år kom jeg i et voldsomt slagsmål med min daværende room mate... Det er et mirakel, at jeg overhovedet fik lov at komme tilbage i år"
"Nå.." sagde jeg lidt forbavset.

Hun fandt en smøg frem. "Jeg ved godt, at man ikke må ryge her" sagde hun, da hun så, hvordan jeg kiggede på hende. Jeg smilede forsigtigt. "Nå" sagde hun og tøvede. "Brandon er helt sin egen og hans handlinger er ikke altid så gennemtænkte."
"Det må du nok sige" sagde jeg og nikkede. "Men han var altså også voldsomt påvirket af alkohol!" sagde hun. "Jeg kan slet ikke finde rundt i det" sagde jeg og tog mig til hovedet.

"Vanessa... Brandon kan godt lide dig." jeg kiggede op på hende. "Jeg kan se det på ham. Han kan virkelig godt lide dig!" Jeg kunne ikke lade være at smile. "Trinny.." Jeg nåede ikke at sige mere før hun afbrød mig. "Jeg tror ikke kun, at Brandon blev vred på Joseph over, at han fortalte dig om mig og Brandon..." Hun var fuldkommen alvorlig. "Jeg tror også, han blev vred fordi, han fandt ud af, at Joseph rigtig godt kan lide dig" sagde hun og kiggede afventende på mig. Jeg sukkede og kiggede ned i jorden. Trinny rynkede panden. "Du virker ikke særlig overrasket?" Sagde hun. "Over at Joseph kan lide mig??" Hun nikkede. "Nej det er jeg heller ikke..."

Hun kiggede undrende på mig, men hun sagde ikke noget. Hun forventede, at jeg fortalte hende det. "Joseph prøvede at kysse mig.." sagde jeg. "Hvornår!?" spurgte hun. "I nat.. Da han skulle have fulgt mig hjem"

"Da han SKULLE have fulgt dig hjem..? Hvis han ikke fulgte dig hjem, hvad skete der så??" Pludselig skammede jeg mig næsten, men alligevel fortalte jeg hende sandheden. "Jeg sov i Josephs hytte" sagde jeg og kiggede op for at se hendes reaktion, men jeg kunne ikke rigtig læse hende. "Har du.." startede hun, men tøvede lidt. "Har du været i seng med Joseph?" Hun kiggede fuldstændig alvorligt op på mig. "Nej!" Svarede jeg hurtigt og bestemt. "og da han forsøgte at kysse mig afviste jeg ham!" Trinny nikkede og så en smule lettet ud.

Til aftensmaden var der stadig, hverken ingen Brandon eller Joseph at se...