Brandon

Er du okay?

Der gik kun nogle sekunder før døren blev åbnet, men jeg synes, at det var nogle meget lange sekunder. Josephs øjne mødtes med mine så snart døren blev åbnet. Han så en smule overrasket ud. "Vanessa" sagde han. Helt uden at tænke over det brød jeg øjenkontakten med Joseph og kiggede søgende om bag ham for at se, om jeg kunne få øje på Brandon i hytten. Joseph sukkede og lukkede døren helt op, så jeg kunne se, at Brandon ikke var der. Da jeg kiggede på Joseph igen, hvilede hans blik stadig på mig. Jeg kiggede en smule skamfuldt ned i jorden. "Må jeg komme ind et øjeblik" spurgte jeg. Han kiggede på mig et stykke før han svarede: "Selvfølgelig."

Jeg gik indenfor. Der var en akavet og smule anspændt stemning imellem os. Han sagde ikke noget. Han kiggede bare afventende på mig. Han ventede på, at jeg skulle sige noget.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. "Er du okay?" røg det ud af munden på mig. Han så nærmest fornærmet ud over mit spørgsmål. Han åbnede munden for at ville svare, men ombestemte sig. Der gik noget tid, før han endelig svarede: "Hvilket svar vil du gerne have? Det ærlige svar eller.." Jeg afbrød ham. "Ja jeg vil gerne have det ærlige svar!"

Han så lidt forbavset ud. "Selvfølgelig er jeg ikke okay... Jeg er såret! Jeg er ked af det! For ikke at tale om jaloux... Der gør ondt inden i" sagde han og fik tårer i øjnene. Jeg blev lidt forbavset over, hvor modigt og ærligt hans svar var. "Joseph.." sagde jeg og tøvede. Jeg kiggede på ham. Hans blik var boret ned i gulvet. "Du bad selv om et ærligt svar, Vanessa." Han så op på mig. "Du kan jo ikke gøre for, at du elsker en anden. Jeg har bare brug for noget tid til at komme mig over det." En tårer løb ned af hans kind, "Over dig..." hviskede han. "Joseph jeg.." Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var overvældende. Jeg tørrede tåren væk fra hans kind med min tommelfinger. Han smilede forsigtigt, men smilet så ikke særlig ægte ud. Jeg trak ham ind i et kram og aede ham trøstende på ryggen. Jeg kunne mærke, hvordan han slappede lidt mere af. Vi sad længe og krammede.

"Jeg går lige hurtigt på toilettet, men jeg er tilbage lige om lidt" sagde han. "Bare vent her"

Jeg nåede slet ikke at tænke mig om, før jeg listede mig hen imod døren og ud. Der var mørkt udenfor. Jeg kiggede tilbage på døren. Jeg vidste, at jeg ville komme til at fortryde, at jeg bare var gået fra ham på den måde, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på Brandon. Jeg måtte finde ham.

Jeg begyndte at gå ud i mørket.