Brandon

Pandekager

Da vi vågnede næste morgen var min mor ikke hjemme. Hun havde lagt en seddel, hvor der stod, at hun var ovre ved hendes veninde Kathrine. Jeg tog Brandon med ud i køkkenet.
"Skal jeg ikke lige have en rundvisning først" spurgte Brandon. Jeg sukkede, men kunne ikke lade være med at smile. Jeg gav ham en hurtig rundvisning og så endte vi igen i køkkenet.
"Hvad for noget mad har du lyst til?" spurgte jeg, imens jeg kiggede i køleskabet. Brandon tøvede og kiggede også i køleskabet.
"Pandekager!" udbrød han efter noget tid. Jeg kiggede på ham og kiggede så i køleskabet igen. Vi havde æg og mælk. Jeg kiggede i en masse skuffer i køkkenet efter resten af ingredienserne og fandt dem også.
"Jamen så bliver det pandekager" sagde jeg og smilte. Vi gik igang med at lave dejen.
"Hvad skal vi så idag?" spurgte jeg. Det var jo trods alt Brandon, der gerne ville blive en dag til. Brandon tænkte sig lidt om, så så han på mig med et smil.
"Jeg ved godt, hvad vi skal" sagde han. Jeg kiggede afventende på ham.
"Der ligger en trampolinpark ikke særlig langt herfra"
"En trampolinpark? Gør der?" sagde jeg og følte mig lidt dum. Han lo.
"Ja!" sagde han.

Da vi sad og spiste hørte vi pludselig nogen komme ind af døren.
"Shit! Det er min mor" sagde jeg og gik i panik. Vi rejste os op for at skynde os væk, men vi nåede ikke særlig langt før min mor stod lige foran os. Hun stoppede op og kiggede meget forbavset på os. Hun stod noget tid og kiggede.
"Du har da ikke sagt noget om gæster, Vanessa" sagde hun endelig.
" Undskyld mor..." sagde jeg. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle sige. Hun kastede et blik på pandekagerne bag os og derefter tilbage på os. Hun rakte hånden frem mod Brandon.
"Jeg er Vanessas mor, Celina" sagde hun, imens hun rystede hans hånd.
"Brandon" sagde Brandon.
" Jeg håber for dig, at du er god mod min datter." sagde hun med en alvorlig og lidt hård tone.
"Selvfølgelig" svarede Brandon, imens han nikkede.
Min mor kiggede igen over på pandekagerne.
"Nååh, har i gemt nogle til mig?"