Brandon

Følges

Joseph var kommet på benene igen og var kommet til sig selv. Han hjalp mig med at fjerne det glasskår, der med lethed havde boret sig igennem den tynde sål i mine små sandaler. Jeg gav hans arm et klem samtidig med, at et lille skrig forlod min mund, da han trak glasset ud af min fod.
"Vanessa, er du okay??" det var Trinny. Hun så bekymret på mig. Jeg nikkede. "Hør... Jeg ved ikke, hvad der gik af ham..." Sagde hun og trak på skulderne. "Han er en idiot!" røg det ud af munden på mig. Trinny åbnede munden for at sige noget, men lukkede den hurtigt igen. "Vi to må hellere, komme hjem tror du ikke?" sagde Joseph og kiggede på mig med løftede øjenbryn. "Jo " sagde jeg og nikkede.
"Vi ses imorgen!" Råbte Trinny. "Vi ses i morgen!" råbte nogen af de andre. Jeg vendte mig om og sendte dem et smil. Jeg fik øjenkontakt med Trinny. "Vi ses" sagde jeg, men det kom ud som en hvisken. Jeg blev næsten hel overrasket over, at jeg ikke snakkede højere, men da Trinny sendte mig et lille smil vidste jeg, at hun havde kunne mundaflæse mig.

Joseph og jeg gik i stilhed et stykke tid før Joseph brød stilheden. "Jeg slap med næseblod og et par skrammer" sagde han og tog sig til næsen. "Det er ikke så slemt.." tilføjede han. Jeg kiggede op på ham med blanke øjne. "Hvorfor ville han gøre sådan noget...?" hviskede jeg. Joseph kiggede ned i jorden. "Han var fuld, Vanessa" sagde han og kiggede op igen. "Meget fuld"
Jeg var stadig rasende på Brandon.

"Skal jeg ikke følge dig hen til din hytte?" Spurgte jeg. Joseph nikkede. Jeg gjorde det egentlig mest i håb om, at Brandon ville være der. Selvom jeg var sur på ham, så var der noget i mig, der så inderligt håbede, at han var i hytten. "Jeg vil gerne med ind" sagde jeg.

Så snart jeg trådte indenfor flakkede mine øjne søgende rundt efter Brandon. Han var her ikke. Fuck!

"Hey.." sagde Joseph med en dejlig rolig stemme. "Det skal nok gå. Det lover jeg" Han trak mig ind i et kram. Han aede mig beroligende på ryggen. Pludselig væltede tårerne ud. Jeg kunne ikke holde dem tilbage. Han trøstede mig længe. I lang tid sad jeg bare i hans arme og græd. Efter noget tid brød han krammet og kiggede på mig. Jeg tørrede mine tårer væk. Han lukkede øjnene og førte forsigtigt hans ansigt tættere på mit. Vores læber var nu kun et par centimeter fra hinanden. Joseph tog fat om min nakke og trak mig tættere på.