Brandon

Forsvindingsnumre

Ti minutter efter aftensmaden var begyndt, kom Joseph gående ind i lokalet. Han kiggede lidt rundt i lokalet, før han alligevel bestemte sig for at sætte sig hos os. Jeg tog mig selv i at stirre på ham. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre eller, hvordan jeg nu skulle opføre mig over for ham. Han kiggede flovt på mig, men han så hurtigt væk, da vi fik øjenkontakt.

"Har du set Brandon idag?" Spurgte en af de andre drenge og kiggede afventende på Joseph. Jeg var næsten lettet, for jeg turde ikke selv at stille ham det spørgsmål. "Nej.." sagde han og kastede igen et blik på mig. "Han har slet ikke været hjemme i hytten" forsatte han. "Hvad!?" Udbrød jeg og blev næsten selv helt forskrækket over mig selv. Joseph kiggede først forbavset op på mig, hvorefter han sendte mig det samme sårede blik, som han havde sendt mig tidligere, da jeg afviste ham.
Jeg kiggede med et tungt blik ned i bordet og fortrød virkelig mit udbrud.
"Jeg ved godt, det ikke er så godt..." Sagde Joseph endelig efter lang tids tøven.

Da vi endelig var færdige med at spise, skyndte jeg mig udenfor. Jeg måtte finde Brandon, men hvordan? "Vanessa!?" kaldte Trinny. "Har du så travlt, at du ikke kan vente på mig?" Spurgte hun. "Nej undskyld" sagde jeg, imens mine øjne flakkede rundt i søgen efter Brandon. Han var absolut ingen steder at se. "Hvordan skal vi finde ham?" Spurgte jeg frustreret. "Hør Brandon kommer tilbage, bare giv ham lidt tid" sagde Trinny og kiggede roligt på mig. Hun kendte Brandon rigtig godt, så måske havde han lavet sådan nogle forsvindingsnumre før. Hun tog det ihvertfald utroligt roligt, at han var væk. Det irriterede mig lidt, at hun tog det så roligt. Mest af alt fordi jeg ikke var i nærheden af at være rolig. Vi gik hen i Trinnys hytte. Vi sad i hendes seng og snakkede længe og jeg endte med at falde i søvn. Da jeg vågnede, var det blevet mørkt og Trinny sad i vindueskarmen og røg. "Godmorgen sovetryne" sagde hun og lo. "Du må hellere snart se at komme tilbage. Du trænger vidst til at sove"
Jeg satte mig træt og lettere forvirret op i sengen. Jeg gabte og kom op og stå. "Jah det må jeg hellere.. Men vi ses senere så" sagde jeg og gik hen imod døren. "Jah vi gør da så!" sagde Trinny og fulgte med mig hen til døren. "Og hey Vanessa..?" "Jaa?" svarede jeg og kiggede afventende på hende."Han skal nok komme tilbage"

Hun gav mig et ordentligt kram inden jeg gik, hvilket var lige, hvad jeg havde brug for. Da jeg kom udenfor, var det en smule køligt og jeg lagde armene over kors for ikke at begynde at fryse. Jeg kiggede mig omkring. Der gik nogen piger lidt længere frem og man kunne høre grin og stemmer forskellige steder fra. Jeg gik hen til min hytte, men tøvede, da jeg stod foran døren. Jeg tænkte mig om og forsatte hen til Brandon og Josephs hytte. Mine øjne koncentrerede sig for at kigge rundt i mørket. De håbede på at finde Brandon, men han var ingen steder at se.

Jeg tog en dyb indånding og bankede på døren til deres hytte.