Brandon

Comfort zone

Jeg nåede kun at sove i et kvarter, før Lauren stille ruskede i mig for at få mig op. "Du ser godt nok træt ud" sagde Lauren. "Det er jeg også" sagde jeg rejste mig op. Jeg strakte mig og traskede med tunge skridt ud på toilettet.

Lauren havde allerede fået tøj på og var igang med at lægge makeup, da jeg kom traskende tilbage. Jeg fik også taget noget tøj på og smed mit hår op i en knold. Vi fulgtes hen til fælleshuset. "Selvom du sådan er meget træt, så misunder jeg dig faktisk lidt" sagde Lauren og smilede til mig. "Misunder mig? Hvorfor?" spurgte jeg undrende. "Altså du tager på alle mulige eventyrer, tager chancer og hænger ud med nye mennesker." svarede hun.
Hun skulle bare vide, hvad jeg havde været igennem... Men på den anden side havde jeg faktisk også rigtig mange gode oplevelser.
"Det kan du da også sagtens" sagde jeg og gav hende et lille puf på armen.
Hun smilte, men rystede på hovedet. "Næsten alle de piger jeg snakker med her på lejren, kendte jeg i forvejen.. Jeg bliver i min 'comfort zone'."
Jeg tænkte mig lidt om. "Du er da velkommen til at hænge ud med os" sagde jeg.
Hun kiggede på mig. "Ja.. Men.."
"Ikke noget men" afbrød jeg hende. "Du bliver nødt til at komme ud af din 'comfort zone' jo"
Hun lo.
"Kom og sid med os til morgenmaden" sagde jeg.
Hun tøvede og kiggede på mig.
Der gik noget tid før hun endelig sagde: "Okay"

Næsten alle de andre var kommet, da vi kom. Joseph var der. Brandon var der ikke. Jeg undrede mig lidt, men tog så Lauren i hånden og så gik vi sammen hen og satte os ved bordet.

"Det her er Lauren" sagde jeg og sørgede for, at jeg havde alles opmærksomhed. Alle tog rigtig godt imod hende. Især Joseph spurgte interesset ind til hende.

Pludselig følte jeg nogle hænder på mine skuldre. Det var Brandon. "Godmorgen" sagde han og kyssede mig på kinden. "Godmorgen" sagde jeg med et smil og rykkede mig lidt, så han kunne sidde ved siden af mig. Han satte sig ned og lagde armen om mig.