Brandon

Falsk smil

Joseph lod ikke mærke til os, men det var der andre, som gjorde. Folk kiggede og var stille et øjeblik, men vendte hurtigt tilbage til, hvad de var igang med. Jeg kiggede nervøst på Brandon. Han gav min hånd et lille klem. Vi satte os ved et lille bord, hvor der ikke sad nogen. Brandon hentede et brød, som vi kunne dele. Jeg kiggede mig over skulderen og fik øjenkontakt med Joseph. Mit blik var frosset fast på ham i et øjeblik, men så skyndte jeg mig at kigge væk. Brandon kiggede på mig. Han så det godt. Han sagde ikke noget, men kiggede bare på mig.

"Hvad gør vi?" spurgte jeg efter lidt tid med stilhed imellem os. Han tyggede af munden.

"Jeg må snakke med en af de voksne" sagde han.

"Ja" svarede jeg og tog det sidste af mit brød i en bid. Brandon kom til at grine af mig, fordi jeg havde proppet mig så meget. Jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine. Vi sad og lo, da en af de voksne pludselig stod foran os.

"Vil i lige følge med?" spurgte han. Jeg sank resten af mit brød og nikkede. Brandon og jeg rejste os og fulgte med hen til en slags kontor.

Vi sad derinde i en halv time. Vi skulle forklare, hvad der foregik og hvorfor vi pludselig var forsvundet. Derudover fik vi også styr på, hvad der skulle ske i forhold til, hvor vi skulle sove. Brandon fik lov at få en lille ekstra hytte, som egentlig var til en lærer, men som ikke var i brug. Jeg fik lov at flytte over i Trinnys, men kun fordi jeg argumenterede stærkt for, at vi var meget gode veninder. Jeg havde dog ikke snakket med Trinny om det. Jeg havde slet ikke set hende, siden før jeg tog afsted. 

Brandon og jeg traskede ned imod hytterne. Vi gik først hen til Trinny. Hun var glad for at se os og var cool med, at jeg skulle bo sammen med hende. Hende og Brandon fik en smøg sammen før vi gik videre. Vi gik først hen til min hytte. Jeg bankede på og Lauren åbnede. Hun gav mit et lille og tilsyneladende falsk smil. Jeg sendte et falskt smil tilbage. Brandon og jeg gik ind og pakkede mine ting. Hverken Lauren eller jeg sagde noget til hinanden. Jeg følte virkelig, at jeg burde at sige undskyld og tage en snak med hende, men jeg havde ikke lyst til at tage den snak imens Brandon var her. Jeg vidste også godt, at det ikke var den ideelle løsning bare at stikke af. Igen.