Brandon

Sommerlejr

"Jeg hader dig!" skreg jeg til min mor, og smækkede døren til mit værelse. Hun havde meldt mig til sommerlejr uden at spørge mig. "Jeg tror, det vil være godt for dig." havde hun sagt.
Det bankede på døren. "Skrid!" råbte jeg. "Vil du ikke nok lukke op, Vanessa?" sagde min mor. Jeg satte musik på og skruede så højt op, at jeg ikke kunne høre hende. Jeg kunne se, hun tog i dørhåndtaget, men hun kunne ikke komme ind, for jeg havde låst.
"Arrrrgh!" skreg jeg og maste mit hovede ned i min hovedpude.

Jeg pakkede mine ting langsomt. Jeg kunne stadig ikke forstå, hvorfor min mor bare havde taget den beslutning på mine vegne. Da jeg var færdig, trak jeg langsomt kufferten ud i gangen, hvor min mor stod og ventede. Hun smilte. Jeg gav hende et koldt blik og tog mine sko på. Jeg kunne mærke hendes øjne bore sig ind i nakken på mig. Havde hun regnet med, jeg ville komme løbene og sige tak? Jeg tog min jakke og gik ud af døren. "Kommer du?" sagde jeg. Hun sukkede højt og svarede så "Ja."
Jeg lagde min kuffert i bagagerummet og satte mig ind i bilen. Shit, hvor gad jeg bare ikke det her. Vi kørte lang tid i stilhed, før min mor brød stilheden og sagde: "Er det så slemt?" Jeg kiggede på hende. "Ja, det er SÅ slemt!" sagde jeg med hævet stemme. "Du vil gerne have, jeg skal på sommerlejr okay, men du kunne sgu da have spurgt mig først!" forsatte jeg. Hun kiggede bekymret på mig. "Lille skat." sagde hun og ville stryge mig på kinden, men jeg slog hendes hånd væk. "Jeg er ikke din lille pige mere, hvornår fatter du det!?" skreg jeg. Efter det var der ingen, der snakkede resten af turen.