Brandon

Brandons roomie

Næste morgen, da jeg vågnede var sengen tom. Lyden af et ukendt grin fik mig til at kigge undrende op. En dreng med pjusket lyst hår og dejlige mørke chokoladebrune øjne kiggede smilende på mig.
Jeg satte mig hurtigt op i sengen. Han lo og efterlignede mit ansigtsudtryk.

"Godmorgen sovetryne!" Sagde han. Jeg kiggede forvirret på ham. "Hvem er du!?" sagde jeg. Han kiggede op på mig med et skævt smil. "Jeg er Brandons romie" Jeg nikkede forstående. "Nåårh.."
"Brandon har lagt noget af hans tøj frem til dig.." Han pegede på en bunke tøj, der lå på sengen. "Så du ikke skal finde tilbage til din hytte i din lille natkjole" sagde han og kunne ikke lade være med at grine. Jeg blev helt flov. Jeg tog tøjet og skyndte mig ud på badeværelset, lukkede og låste døren. Et par sweatpants, der var lidt for store og en lidt for stor t-shirt. Jeg fik hurtigt skiftet. Da jeg trak t-shirten ned over hovedet, kunne jeg tydeligt dufte, at det var Brandons.
Jeg trådte ud af badeværelset. "Hvor er Brandon egentlig..?" spurgte jeg undrende. "Han er ude at løbe.." svarede han. "Det er han hver morgen."

Jeg nikkede og så ned i jorden. Det gik op for mig, at jeg hellere måtte skynde mig tilbage til min egen hytte. "Jeg smutter tilbage til min egen hytte" sagde jeg og gik hen imod døren. "Vent!" Han gik hen imod mig og rakte hånden frem. Jeg tog imod hans håndtryk. "Joseph" sagde han og smilte forsigtigt. "Vanessa" sagde jeg og gengældte hans smil, hvorefter jeg skyndte mig ud af døren.

Da jeg var på vej tilbage, gik jeg og krydsede fingre for, at jeg ikke ville møde nogen på min vej, men lige da jeg kun er 20 skridt væk fra min hytte, kommer en af de voksne gående. "Fuck!"

"Vanessa?" Jeg kiggede op på ham. Det var John. Han var en lille, forvirret, gammel mand. "Ja?" sagde jeg og kiggede bekymret op. Jeg var overbevist om, at han ville skælde mig ud. "Ude at gå en morgentur?" spurgte han. "Ja" svarede jeg og forsøgte at skjule min lettelse. "Hvor er du frisk!" sagde han og sendte mig et smil. "Vi ses klokken 7"
Det havde jeg næsten glemt. "Ja" sagde jeg og skyndte mig hen til min hytte. Jeg bankede på. Lauren åbnede døren. "Hvor har du været??" spurgte Lauren. "Ude at gå en morgentur.." forsøgte jeg. "Som om" sagde hun og sendte mig et drilsk smil. "Du kan fortælle mig om det senere, men lige nu er der kun 20 min. til, at vi skal være der" Jeg kunne ikke lade være at smile. Jeg skyndte mig at få lagt noget makeup og satte mit hår op i en knold. Jeg skiftede bukser, men beholdt Brandons trøje på.