Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 3

Jeg gik ud på gangen hvor Thor stod og snakkede med Anthon.
"Klar?" Spurgte jeg Thor. Thor nikkede. Han kiggede på mig, så på Anthon og så på mig igen.
"(Dit navn).." Begyndte Thor.
"Kan vi snakke om det i toget?" Spurgte jeg og gik mod udgangen.
Jeg vill enlig bare gerne væk fra Anthon. De gik begge to efter mig. Kunne han ikke bare smutte? Jeg satte kursen mod togstationen. Jeg stoppede op og vendte mig om.
"Edwards, du bor den anden vej" Sagde jeg irriteret.
Thor trak mig lidt væk.
"(Dit navn), jeg har bedt Anthon om at tage med os" Sagde Thor.
"Ahvad har du?!" Spurgte jeg irriteret.
"Helt ærlig (dit navn), gør det for min skyld! I er begge mine bedstevenner og jeg vil gerne have i, idetmindste kan respektere hinanden" Sagde Thor.
Jeg nikkede.
"Hvis det kan gøre dog glad" Mumlede jeg.
"Tak (dit navn)" Thor trak mig ind i et kram.

Endelig kom toget! Det føles jo som flere timer! Okay, måske overdriver jeg lidt. Det er jo ikke fordi Anthon er slem, vi har bare aldrig kunne lide hinanden. Vi fandt en 4mands plads, jeg sad på den ene side og drengene sad på den anden. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet.
"(Dit navn)"
Jeg kiggede over på drengene, de sad begge og små grinte af mig.
"Jeg spurgte dig om noget" Grinte Thor.
"Hvad?" Spurgte jeg.
"Er det okay det bliver hos Anthon? Jeg havde glemt Krista holder fødselsdag" Sagde Thor.
Jeg nikkede bare.
"Så skal vi af nu" Sagde Anthon og rejste sig.
Vi gik med ham ud af toget. Anthon boede heldigvis 5 minutter fra stationen, så vi skulle ikke gå ret langt. Anthon låste os ind og vi smuttede op på hans værelse. En halv time efter kom hans mor hjem, hun kom op til os. Hun kiggede skiftevis på os alle tre og smilte så.
"Hej Thor, længe siden" Hun gav Thor et kram.
"Hvem er det?" Spurgte hun Anthon og pegede på mig.
"Det er (dit navn)" Mumlede han.
"Nå, den (dit navn)" Smilte hun til mig.
"Mor smut, du er pinlig" Sagde Anthon irriteret.
"Nååå Anthon, jeg hører du snakker om mig?" Grinte jeg da hun var gået.
Anthon rullede øjne af mig, men smilte alligevel lidt.

Var det her måske begyndelsen på et nyt venskab?

-Tusinde tak til jer, der allerede læser med! Er virkelig taknemmelig! Endelig skriv, hvis der er noget jeg kan gøre bedre.