Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 42

Jeg trådte ind på starbucks. Jeg kiggede rundt og fik hurtigt øje på Anthon og Thor. De sad bare begge og kiggede ned. Jeg gik hen til deres bord og satte mig ved siden af Anthon, da der ikke var plads andre steder. Da der stadig ikke var nogle der snakkede gik jeg op og bestilte en iskaffe. Jeg satte mig igen.
"Såå hvad ville du snakke med os om?" Spurgte jeg for at bryde stilheden.
Thor kiggede ned i gulvet, men kiggede så skiftevis på Anthon og jeg.
"Okay hør her. Jeg vil ikke forbyde jer at være sammen, i er mine bedstevenner så selvfølgelig vil jeg ønske i er glade og hvis det er med hinanden så må det jo være sådan. Det er bare lidt svært for mig, selvom jeg havde regnet den ud, den dag jeg snakkede med jer og i var sammen. Men jeg har lige været væk i 3 måneder og så kommer jeg hjem til at alt er forandret" Sagde Thor.
Jeg smilte helt vildt.
"Så det du siger er?" Spurgte jeg for at være sikker.
"Ja, self skal i være sammen, i vil også passe helt perfekt sammen, men Anth hvis du sårer hende, så slår jeg dig" Sagde Thor alvorligt.
Jeg løb over og trak Thor ind i et kram.
"Du er virkelig den bedsteven noglesinde" Hviskede jeg.
"Jeg skal tisse" Mumlede Thor.
Jeg grinte og trak mig ud af krammet og satte mig over til Anthon igen, typisk Thor. Da Thor var gået vendte jeg mig om mod Anthon, han sad også og smilte helt vildt.
"Det perfekt" Hviskede han og kyssede mig.
Jeg trak mig efter lidt tid.
"Kommer du hjem til mig senere?" Spurgte han.
Jeg nikkede, alt for at slippe af med min far, og så gjorde det overhovedet ikke noget at det var med Anthon.
Thor kom tilbage og jeg gik op og hentede min kaffe. Jeg satte mig ned igen og tog en slurk af min kaffe. Lige så perfekt som den plejede! Perfekt kaffe på en perfekt dag, kunne det blive bedre?
"Hey Anth, det imorgen vi skal i liveshow for første gang" Sagde Thor pludselig.
Jeg kiggede forvirret på dem.
"Det har jeg da fortalt dig?" Sagde Anthon og kiggede mærkeligt på mig.
Nåå ja, de skulle jo være med i X-Factor.
"Må jeg komme med?" Spurgte du.
"Self skal du med! Altså der er ingen chance for at vi overhovedet går videre uden at du er der til at støtte os" Sagde Thor.
Jeg smilte helt vildt, åhh hvad skulle jeg dog gøre uden dem?
Det tog lidt lang tid, jeg kom til at slette det hele så jeg blev nød til at skrive det om://