Jeg løb tilbage til Thor efter jeg havde hentet penge, han stod bare med et stift blik ned i jorden.
"Vi må snakke sammen" Sagde han da jeg kom hen til ham.
"Thor, hvad sker der?" Spurgte jeg.
Han trak mig hen til to store sten og gjorde tegn til jeg skulle sætte mig. Jeg satte mig og kiggede forvirrende på ham.
"Min far har lige ringet.." Sagde han.
"Og?" Spurgte jeg afventende.
"Jeg skal afsted imorgen, istedet for fredag" Sagde han.
"HVAD?" Spurgte jeg og rejste mig.
"Jeg er ked af det, men.." Begyndte han.
"Nej Thor, det er der ikke noget der hedder! Du får ikke lov til at tage afsted allerede imorgen" Sagde jeg.
"Du er ikke min mor" Mumlede han.
"Som om din far har haft ringet, du ville jo bare afsted før tid, så du kan slippe af med mig ikk?" Spurgte jeg.
"(Dit navn), du ved godt jeg selv har det svært med det" Sagde Thor.
"Ikke en skid du har" Sagde jeg.
"Nu er det fandme nok, du tænker altid på dig selv og ikke på hvordan jeg har det, jeg har det ligeså svært med det som du har, men det ser du slet ikke" Sagde Thor og begyndte at gå.
"Thor vent, det må du altså undskylde" Sagde jeg.
"Bare lad mig være" Sagde han og fortsatte.
Hvad havde jeg gjort? Nu nåede jeg sikkert ikke og få sagt farvel til ham.
Undskyld kapitlet er så kort og depri, men jeg er også selv lidt depri for tiden :/ Men da jeg gik herind for at lægge det her kapitel ud, opdagede jeg det vildeste noglesinde, DER ER 2K DER LÆSER MED! Altså hvad sker der? I skal vide at selvom jeg går en svær tid igennem lige nu, så elsker jer jer alle og jeg er simpelthen så taknemmelig! Ville lige hurtigt takke min veninde Lara, for at have fortalt en masse om min historie, love til dig!😘 #koncertbros
ESTÁS LEYENDO
Bliver det godt igen? -Citybois
Fanfic'Jeg trak ham ind i et kram mere. Mit smil forsvandt hurtigt da Anthon Edwards stod og kiggede på os. Thor gik hen og gav Anthon et kram. Han skulle bare tage Thor fra mig, den spade. '
