Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 40

Thor rejste sig, rystede på hovedet og gik hen mod døren. Anthon løb efter ham, hvad skulle vi dog sige? Jeg løb hen til dem.
"Thor, du har misforstået det" Sagde jeg.
"Hvis i ikke holdte i hånd, hvad gjorde i så?" Spurgte han.
"Det var meningen at det skulle være en overraskelse, men vi ville faktisk tage dig med i Tivoli imorgen og så kortet hvor vores plan står på, ville jeg lægge ned i hendes lomme, men så kunne jeg ikke lige finde den så hun måtte hjælpe mig" Sagde Anthon.
Jeg hostede for at undgå at grine. Det var virkelig den dårligste undskyldning noglesinde! Thor kiggede skiftevis på os.
"Er i sikre?" Spurgte han.
Vent, hoppede han virkelig på den? Jeg nikkede bare.
"Det fandme sødt af jer venner, undskyld jeg blev sur" Sagde Thor.
"Det er glemt, skal vi komme hen og spise?" Spurgte Anthon.
Vi gik hen mod vores bord igen.

Thor tog den sidste pomfrit i munden.
"Nåå skal vi komme hjem?" Spurgte Thor.
"Vil i ikke med hjem til mig og sove? Eller kan i stadig ikke tåle synet af hinanden" Grinte Thor.
Jeg kiggede hen på Anthon.
"Jeg tror vi overlever" Grinte jeg.
Toget rullede ind, så vi skyndte os at tjekke ind og sætte os ind i toget. Vi fandt en 4 mands plads, drengene sad på den ene side og jeg sad på den anden side. Vi sad og snakkede om alt muligt, indtil vi endelig var kommet til Gentofte. Vi gik ned mod Thors hus.

Vi sad og hyggede os resten af dagen, det var virkelig fantastisk at have Thor hjemme igen! Det var bare svært at have Anthon så tæt på mig og så nærmest skulle lade som om vi ikke engang var venner.
"Nåå, skal vi gå i seng?" Spurgte Thor.
Jeg nikkede og lagde min mobil fra mig. Vi gjorde os klar og lagde os så. Anthon lå i midten, da det ville være for akavet at ligge helt tæt op af Thor, fordi sengen ikke var så stor. Der gik virkelig kort tid før Thor sov, men han havde jo også haft en lang flyvetur. Anthon vendte sig om mod mig og lagde armen om mig. Jeg lagde mig helt ind til ham. Anthon kyssede mig stille og lydløst i panden.
"Anthon" Hviskede jeg stille.
"Shh" Hviskede han og lagde sit hovede oven på mit.
Jeg lukkede øjenene og smilte helt vildt.