Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 9

Jeg fulgtes med Anthon hen til toget.
"(Dit navn), vi burde nok snakke med ham om det" Sagde Anthon.
"Jeg ved det godt, men jeg kan bare ikke klare tanken om at jeg måske aldrig ser ham igen" Mumlede jeg.
"Men han er stadig vores bedsteven, jeg er sikker på han har det utrolig dårligt med at skulle forlade os, vi må bare støtte ham i det" Sagde Anthon.
"Jeg er ked af at sige det, men du har nok ret" Mumlede jeg.
"Tag med hjem til mig, så får jeg Thor til at komme over og så snakker vi" Sagde Anthon.
"Aftale" Sagde jeg.

Toget kom og vi satte os ved siden af hinanden, da der kun var en tomandsplads tilbage. Jeg kiggede op på Anthon, der bare sad og kiggede ud, som om han tænkte på noget. Mit hånd lå sådan på mit lår, så Anthon lagde sin ovenpå. Jeg trak den til mig efter 10 sekunder, jeg skulle lige nå at opfatte det. Det her blev bare akavet, mig og Anthon hader jo hinanden, hvad havde han gang i?

"Vi skal af nu" Mumlede han.
Vi rejste os og gik af toget. Der var akavet stemning indtil vi var nået hjem til ham.
"Jeg ringer lige til Thor" Sagde Anthon og gik ud i køkkenet.
Jeg nikkede og smed min taske. Jeg gik ind på Anthons værelse og kiggede rundt. Utroligt her var så opryddet, i betragtning af at han er en dreng. Men her var jo virkelig hyggeligt. Sådan her havde jeg slet ikke forestillet mig Anthons værelse, jeg troede der ville være sådan rodet og plakater med nøgne damer, men her er virkelig hyggeligt. Jeg ved godt jeg har været her før, men det er først nu jeg rigtig lægger mærke til det. Jeg fik et lille chok, da jeg vendte mig om og Anthon stod og studerede mig i døren. Han reagerede ikke rigtig på, at jeg faktisk havde opdaget ham.
"Anthon, du stirrer lidt" Sagde jeg.
Han rystede på hovedet.
"Thor kommer om en time" Sagde han og satte sig i sengen.
"Hvorfor opfører du dig så underligt?" Grinte jeg.
"Hvordan?" Spurgte han.
"Du er altid så skide irriterende og nu er du bare stille" Sagde jeg.
"Vil du gerne have jeg skal være irriterende?" Grinte han.
Jeg nikkede. Han rejste sig og gik hen til mig, helt hen til mig. Han var sådan 2-3 centimeter fra mig. Han bevægede sit hovede tættere på mit. Jeg lukkede øjenene. Han stak sin hånd ned i min lomme, tog min mobil og løb. Jeg åbnede øjenene, hvad fuck lavede jeg? Det tog mig lige et minut at indse, at drengen havde taget min mobil. Jeg satte i løb ned af trappen, jeg kiggede hele huset igennem, men han var ikke til at finde nogle steder. Jeg gik op på Anthons værelse igen, hans mobil lå der på sengen. Jeg tog den og ringede min egen op. Vent, hvor havde han mit nummer fra? Anthon tog den med det samme, så jeg ikke skulle høre hvor den var, tror jeg.
"Anthon, hvis du ikke kommer tilbage med min mobil, smider jeg din i toilettet" Sagde jeg ind i mobilen.
"Værsgo at prøv at komme ind på toilettet" Grinte han.
Jeg gik ud til toilettet, selvfølgelig var han derinde. Jeg tog fat i håndtaget, selvfølgelig var der også låst.
"Anthon, hvis du ikke låser op nu, så.." Begyndte jeg.
"Ja, hvad så?" Spurgte han.

Det er virkelig vigtigt for mig, i lige bruger et minut på at læse det her: Jeg har det utrolig svært for tiden og har hverken overskud til at gå i skole eller skrive særlig mange kapitler. Jeg elsker virkelig at skrive kapitler til jer og det gør mig så sindsygt glad at tænke på der faktisk er 1k der allerede læser med, altså det er jo sindsygt? Men tilbage til det alvorlige, jeg vil jo ikke gøre mine kapitler mega depri, fordi jeg ikke har det så godt lige nu, så det tager en del ekstra tid. Håber i forstår mig!