Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 4

"Hey far, kan du ikke komme og hente mig hos Anthon?" Spurgte jeg ind i mobilen.
"Du er nok ude og score hva?" Grinte min far.
"Far!" Sagde jeg irriteret.
"Jeg kommer nu lille skat" Sagde han og lagde så på.
Jeg rystede på hovedet af ham og gik ind til drengene igen.

Jeg satte mig på sengen ved siden af Thor, Anthon sad i stolen. De sad begge med deres mobiler.
"Min mor er her nu, ses venner" Thor gav os begge et kram.
Pis og lort! Nu skulle jeg selvfølgelig være alene med Anthon.

Thor gik og der var utrolig akavet stemning mellem mig og Anthon.
"(Dit navn)" Sagde Anthon pludselig.
"Anthon" Svarede jeg og kiggede op.
"Det behøver ikke være sådan her imellem os" Sukkede han.
"Hvordan?" Spurgte jeg.
Jeg vidste jo godt hvordan, men jeg ville godt høre det fra ham af.
"Vi kan idetmindste være venner, altså for Thors skyld" Sagde Anthon.
"Okay, men så kun for Thor" Sagde jeg.
Anthon nikkede. En besked tikkede ind på min mobil. Det var min far der skrev han holdte udenfor. Jeg kiggede hen på Anthon. Hvordan skulle jeg sige farvel? Skulle jeg bare gå? Give ham hånden? Snave ham i gulvet?
"Øhh jeg skal hjem nu" Sagde jeg og vinkede akavet med hånden.
Anthon grinte, rejste sig og trak mig ind i et kram. Det var ret så akavet, men også helt fantastisk! Jeg trak mig og løb ud til min far. Jeg satte mig ind i bilen.
"Jeg ser i var alene?" Grinte min far.
"Far stop" Mumlede jeg.
"Du ved du altid kan sige til hvis du mangler kondomer lille skat" Sagde min far og smilte til mig.
Jeg rullede øjne af ham, men grinte alligevel.

Jeg lå i min seng og rullede igennem min facebook. En venneanmodning fra Anthon. Jeg accepterede den og rullede videre igennem.

Der tikkede en besked ind over messenger. Thor. "Hvordan gik det med dig og Anth?" Stod der. "Thor, du aner ikke hvor meget jeg hader dig" Skrev jeg, i sjov selvfølgelig. "Du ved godt jeg skal høre det hele imorgen ikk?" Svarede han tilbage. Thor var ligesom en veninde for mig, han opførte sig virkelig som en veninde nogle gange, men det var jo også det jeg elskede ved ham. Han kunne være min veninde, min bedste ven og min bror på samme tid.
"(Dit navn), vi skal spise" Råbte min far igennem hele huset.
"Smutter nu Tholle💕" Skrev jeg og gik ned og satte mig.

Min far havde bestilt pizza, han var min Gud.
"(Dit navn), jeg skal snakke med dig om noget vigtigt" Sagde min far og kiggede alvorligt på mig.
"Hvad?" Spurgte jeg.
"Din mor vil gerne have dig til Jylland et par uger" Sagde min far.
"Glem det" Svarede jeg og tog et stykke pizza.
"Hun savner dig" Fortsatte han.
"Ikke en skid hun gør" Svarede jeg.
"(Dit navn), det er kun et par uger" Sagde min far.
"Ja, et par uger væk fra alle mine venner. Et par uger væk fra mit liv. Et par uger sammen med en kælling der alligevel ikke gider mig. Et par uger i fucking udkants Danmark" Sagde jeg irriteret.
"Snak ordentligt" Sagde min far bestemt.
"Hvis hun vil se mig må hun jo komme herover" Jeg trak på skuldrene og gik hen mod døren.
"Hvor skal du hen?" Spurgte min far.
"Jeg sover hos Thor" Sagde jeg og smuttede ud.