Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 37

Anthon og Teo sad og snakkede med Maddie. Jeg blev simpelthen nød til at koncentrere mig om de her lektier. Jeg tog høretelefoner i, de larmede virkelig meget! Jeg følte mig virkelig som en lyseslukker, men jeg blev nød til det. Selvom jeg virkelig prøvede, kunne jeg ikke koncentrere mig, jeg ville jo meget hellere være sammen med dem. Lige pludselig kunne jeg mærke en hånd på mit lår. Jeg kiggede op, Anthon self. Han tog mine høretelefoner ud af ørene på mig.
"Er du okay?" Spurgte han.
"Jae. Det er bare lektier, jeg er nød til at lave" Sagde jeg og kiggede ned i min computer igen. Anthon rejste sig og satte sig om bag mig, altså sådan at jeg sad mellem hans ben. Anthon tog min computer. Jeg havde faktisk slet ikke fået skrevet noget. Anthon begyndte at skrive løs, nurh.
"Anthon, det behøver du altså ikke" Sagde jeg.
"Jo, nu skal vi have en pisse fed aften og så skal du ikk sidde med de lektier hele aftenen" Sagde Anthon koncentreret.
Jeg smilte og lænte mig tilbage.
"Og hold op med at distraher mig" Mumlede han.
Jeg grinte og kyssede ham på hagen.
"Du er så irriterende" Grinte han.

Anthon smækkede endelig computeren sammen.
"Tak" Hviskede jeg.
Han tog armene rundt om mig og trak mig ind i et kram.
"Nåå Anth, skal vi smutte?" Spurgte Teo.
Han nikkede og rejste sig. Maddie og jeg gik med ned for at sige farvel til drengene. Jeg gav Teo et kram. Anthon kom hen til mig og trak mig ind i et langt kram.
"Vi ses" Hviskede han og kyssede mig i håret.
Anthon smilte og lukkede døren efter sig. Maddie kiggede hen på mig og grinte da de var gået.
"Hvad?" Grinte jeg.
"Du ved godt han er vild med dig ikk?" Spurgte hun.
"Nej han er ej" Grinte jeg.
"Hvad vil du så kalde det?" Spurgte hun.
"Det er kompliceret" Sagde jeg og satte mig i sofaen.
Undskyld for et kort kapitel, men som sagt har jeg ikke så meget tid, jeg har det bare pisse dårligt med at der skal gå så lang tid før i får et kapitel, meen på fredag kommer jeg hjem og så har jeg igen masser af tid til at skrive!