Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 36

Bare lige så vi er enige, så er det mandag i historien.

Jeg pakkede nogle ting og min computer. Jeg gik nedenunder for at tage sko på. Min far kom ud til mig.
"Hvor tror du at du skal hen?" Spurgte han.
"Jeg sover hos Maddie, du skal desuden ikke regne med at se mig før torsdag, så kan du tænke lidt over tingene ikk?" Sagde jeg og tog min jakke over mig.
"Hør her, hvis du går ud af den dør, så ringer jeg til din mor" Sagde min far.
Jeg åbnede døren og tog min taske over skuldrene.
"Du kan rende mig" Sagde jeg og gik ud og smækkede døren efter mig.
Jeg gik hen mod McDonald's.

Jeg havde lige bestilt og stod enlig bare og ventede. Teo kom lige pludselig hen til mig.
"Hey" Sagde han.
"Hey Teo, hvad så?" Spurgte jeg.
"Jeg-Har-Brug-For-At-Æde humør?" Spurgte Teo.
Jeg kiggede hen mod døren, Anthon kom ind, self han var jo altid sammen med Teo. Jeg kiggede hen på Teo igen.
"Lidt mere, Min-Far-Er-En-Idiot-Så-Nu-Flygter-Jeg-Hen-Til-Maddie-Som-Forlanger-Mcd humør" Sagde jeg.
"Er du okay?" Spurgte Anthon og tog min hånd.
"Det fint nok, jeg klare mig" Sagde jeg og tvang et smil frem.
Jeg tog min mad og gik hen til drengene igen.
"Nåmen vi ses drenge, i kommer bare hen til Maddie, hvis i keder jeg ikk?" Spurgte jeg.
Teo nikkede. Jeg gik hen og kyssede Anthon på kinden, inden jeg gik ud af døren. Jeg var ret hurtigt hos Maddie. Jeg åbnede døren, smed mine sko og gik op på hendes værelse.
"Hey Mad" Sagde jeg og smed mcd posen hen til hende.
"Du er for dejlig!" Sagde hun og åbnede posen.
Jeg grinte og satte mig i hendes seng.
"Såå, hvad sker der?" Spurgte hun.
Jeg fortalte hende om alt hvad der var sket.
"Shit. Tror bare du flytte ind" Sagde hun.
Jeg grinte lidt.
"Jeg mødte forresten Teo og Anthon på mcd, de kommer måske senere" Sagde jeg.

Jeg fandt min computer frem og begyndte på alle de lektier jeg faktisk havde for. Puha, det orkede jeg faktisk slet ikke. Lidt efter bankede det på døren, hvis det var Anthon og Teo, får jeg jo slet ikke lavet noget, pis. Maddie løb ned for at åbne. Jeg kunne høre drengenes stemmer, jeg sukkede men blev alligevel rigtig glad.

Som jeg sagde for et par dage siden kommer der altså ikke så meget op de her dage, jeg er oppe hos mine små brødre jeg kun ser få gange om året og så vil jeg bare gerne bruge min tid med dem. Og så om aftenen når de sover og jeg har tid til at skrive er jeg fuldstændig træt, altså de bliver jo aldrig trætte?