Bliver det godt igen? -Citybois

Kapitel 16

Min synsvinkel:
Det var virkelig hårdt at sige farvel til Thor! Han var lige gået og jeg savnede ham allerede helt sindsygt! Anthon lagde sin arm om mig, da vi gik imod udgangen. Normalt ville jeg have fjernet den, men det her var hvad jeg havde brug for lige nu.
"Starbucks?" Spurgte Anthon.
Jeg nikkede. Vi gik hen mod starbucks og bestilte en kaffe hver.

"Såå, ses vi vel imorgen" Sagde Anthon.
Vi stod ude foran mit hus.
"Anthon.." Sagde jeg.
Han kiggede op. Jeg trak ham ind i et kram. Vi stod sådan i 5 minutter indtil min far kom ud og afbrød os.
"Kan i gøre det på et andet tidspunkt?" Spurgte han irriteret.
Vi trak os ud af krammet og sagde farvel. Min far trak mig med ind, med det samme Anthon var gået. Han skubbede mig hen til en stol. Jeg satte mig og kiggede afventende på ham. Jeg var klar på min skideballe, jeg vidste jo godt hvad det gik ud på.
"Er der noget mellem dig og den dreng? For jeg synes altså ikke han er god for dig" spurgte min far.
Jeg rystede på hovedet og rullede øjne af ham.
"Nåmen, det jeg ville snakke med dig om, hvad fanden tænkte du på med at skride fra timen?" Spurgte han.
"Thor skulle til Belgien og jeg ville hen og sige farvel til ham" Sagde jeg og trak på skuldrene.
"Skulle han ikke først det imorgen?" Spurgte han.
"Nej det blev rykket af en eller anden grund" Sagde jeg.
"Men du kan stadig ikke bare smutte" Sagde min far.
"Far, du forstår det jo ikke.." Sagde jeg.
"Jeg forstår udmærket godt du vil sige farvel til Thor, men hvis du ikke passer din skolegang kan du ikke blive dyrlæge" Sagde han.
"For det første, Thor og jeg var uvenner, ville du have vi skulle gå i tre måneder og være uvenner? Og så når han skal hjem, så bliver han i Belgien fordi han ikke gider hjem og glo på mig? Og for det andet, så vil jeg ikke være dyrlæge" Sagde jeg.
Jeg trak lige vejret en ekstra gang, det var en meget lang sætning det her. Min far stod bare og kiggede fuldstændig chokeret på mig.
"Hvad mener du med at du ikke vil være dyrlæge?" Spurgte han.
"Far, det er sødt af dig at du gerne vil have jeg bliver til noget stort, men det er altså bare ikke mig at være dyrlæge" Sagde jeg.
"Jeg bliver nød til at tage noget luft" Mumlede han og gik udenfor.
Fedt man! Han burde være den søde far: 'lille skat, jeg kan godt se du ikke skal se din bedsteven i tre måneder, så selvfølgelig vil jeg være der for dig og købe alt det mcd du har brug for' men istedet er han bare fucking skuffet over mig.