Mommy's Job || n.h

my pain

{et godt tip: hør Keep Holding On af Avril Lavigne imens du læser - god fornøjelse :)}

Claudia's synsvinkel:

Jeg gik ud til drengene igen, da Niall ENDELIG havde valgt at få sin dovne røv op.

Niall satte sig bare ned i sofaen og kiggede søvnigt ud i luften. Hans hår sad helt pjusket og ud til hver sin side.

"Okay, det her er så jeres bandmate, Niall", Sagde jeg og satte mig ned ved siden af Zayn.

"Hvornår er vores sidste show?" , Spurgte Niall. Jeg kiggede på de andre drenge. "I aften...", Svarede Liam.

Jeg kiggede ned. Jeg kunne godt mærke tårerne presse på, men jeg holdt dem inde. "Hvad så nu?", Spurgte Harry stille.

"Vi må bare alle holde sammen selvom vi ikke er et band mere?" Jeg holdt mit hovede ned.

"Claudia?" Jeg kiggede op, men der begyndte tårer at snige sig ned af mine kinder.

Niall kom straks over til mig og satte sig ved siden af mig. Jeg troede han var ligeglad?

"Hvad er der galt?", Spurgte Harry bekymret. Jeg kunne ikke rigtig forklare mig selv, men jeg gjorde et forsøg.

Jeg smilede til dem. "Never stop dreaming", Sagde jeg. "Jeg har fået opfyldt min drøm, hvad med jeres? Hvilken drøm vil I gå efter nu?"

De kiggede på hinanden. "Fodbolden kalder", Svarede Louis hurtigt. Resten så ud til ikke at ha' nogen drøm lige nu.

"Jeg har haft den bedste sommer i mit liv - takket være jer!", Sagde jeg og rejste mig.

Jeg rejste mig. "Det er tid til at gøre min sidste opgave - vil I med?" De andre nikkede over gik med i øveren.

"Jeg ved ikke med jer, men i aften skal blive det største og det mest sjove show i nogensinde har lavet!" De nikkede sig enig, så vi gik i gang med Soundcheck.

•••

Det var nu tid. Tid til at giv den sidste omgang. Tid til at gi' den alle deres kræfter. Tid til at sige farvel.

Vi lavede deres kampråb for sidste gang. "Gå til den, drenge!", Sagde jeg inden de gik ud på scenen.

•••

"We're One Direction and you have been incredible through the past five years - we can't thank you enough! Goodnight..."

Min verden brød sammen og det samme gjorde drengenes. De begyndte alle at græde på scenen, så derfor kom de hurtigt ud.

Jeg havde mit helt eget forvredet ansigt på, da drengene kom tilbage til mig. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men..."

Jeg stoppede mig selv fordi jeg hulkede. "Jeg har aldrig haft så meget smerte før!" Fik jeg sagt.

De rystede på hovedet.

Efter det, tog vi alle tilbage til lufthavnen, hvor vi sagde farvel. "Ses derhjemme", Sagde alle til hinanden.

Jeg tog med Niall til Irland fordi han stadig var meget påvirket af situationen, så jeg ville støtte ham.

"Farvel, One Direction..."

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Slut for denne FF!

Jeg håbede ikke at jeg nogensinde skulle sige det her, men... Vi er nødt til at se det i øjenene... Det er snart slut...

Farvel One Direction...

-Emilie xx