Mommy's Job || n.h

You don't need to sit in the dark forever?

Claudia's synsvinkel:

Jeg råbte op flere gange, men ingen svarede. Jeg styrtede hen til den nærmeste taxa, hvor jeg blev kørt tilbage til hotellet.

Da jeg kom ind, farede jeg hen til Alex. Jeg kiggede på ham imens en tårer gled ned af min kind. "Hun overlevede ikke..." Hviskede jeg snøftende. "Claudia, der har været et skyderi tæt ved der hvor I var!" Fortalte Niall.

Jeg nikkede til ham og kiggede på Alex igen. Han indså det hurtigt. "Hun er ik død, vel?" Jeg nikkede selvom jeg ikke selv ville tro på det.

"Jeg prøvede at kalde på hende, men mængden af mennesker var for stor..." Forklarede jeg. Han gned sig i øjenene. "Men det er jo ikke sikkert, vel?" Han kiggede håbende på mig.

Jeg kiggede bare på ham imens jeg græd højlydt. "Jeg er så ked af det, Alex" Jeg satte mig ved siden ham og krammede ham hårdt.

Han begyndte også selv at græde.

(Næste dag)

Niall's synsvinkel:

"Claudia? Du behøver ikke at sidde inde i mørket for evigt" Hun kiggede hen på mig. "Gå væk, Niall" Hun snøftede inden hun tørrede øjenene igen.

"Kom nu, Claudia! Jeg ved du ikke mener det" Jeg prøvede at lyde opmuntrende. "Jo, Niall!" Råbte hun. "Kom så op med dig!" Sagde jeg og hev hende op af sengen.

Hendes normalt mørke grønne øjne, så helt lyse og glimtende ud. Jeg trak hende længere ud i lyset og kiggede igen på hende.

"Niall, jeg ber dig... Hold dig væk!" Sagde hun og nev mig i armen så jeg slap hende. Jeg gik tilbage til drengene, som også var ved at græde sig ihjel.

"Hallo! Nogen skal jo være de stærke lige nu?" Sagde jeg og prøvede at få dem op af sofaen. "Det er virkelig synd for Alex og Claudia..." Lød det fra Zayn. Jeg nikkede mig enig.

"Og derfor skal vi hjælpe dem igennem det! Alex vil aldrig blive helt normal, men Claudia... Ja, hun er bare en perle, der skal pudses" De alle kiggede mærkeligt op på mig.

"Du er vild med Claudia!" Udbrød Louis højlydt. Jeg tyssede på ham. "Nej, jeg er da ej?" Benægtede jeg. "Man skal ikke være et geni for at se, hvad du har gang i" Jeg kiggede i jorden.

"Det tog jer da lang tid, at finde ud af?" Svarede jeg og kiggede hen på dem igen. Døren går op og ind kommer to politi-mænd. Vi vidste alle hvad de ville sige...

Men efter at de kom ind, kom Helene ind. Hun blev overvældet, da hun så os og løb hen til mig. Hun gav mig et kram. "Hvor er Claudia?" Hviskede hun bekymret i mit øre.

"Hun sidder på sit værelse" Svarede jeg. Hun smilede til mig, da vi trak os. Hun gik ind til Claudia's værelse, hvor de to fik lov at kramme. "Mor!" Det var Alex, der kom styrtende.

En dreng på 17 år, der råber Mor? Ikke lige noget man ser hver dag...

Claudia's synsvinkel:

"Men jeg hørte skudende? De lød tæt på, hvor du var?" Jeg kiggede overvældet på hende. "Jeg ville finde en gave til dig, så jeg gik slet ikke ind i den butik! Godt, du er okay!" Sagde hun lettet.

Jeg nikkede et 'I lige måde' og knugede mig ind til hende.

•••

"Niall?" Han kiggede op fra sin pizza. "Claudia?" Lød det fra ham. "Gider du ikke hjælpe mig med noget?" Han kiggede undrende på mig, men gik alligevel hen imod mig.

Der stod en bakke med flødeboller, så jeg tog en i hånden og optog med min telefon. Jeg klaskede den ud på hans kind, da han var tæt nok på. Han kiggede hævngerrigt på mig.

••••••••••••••••••••••••••••
Undskyld at jeg ikke har opdateret, men jeg haft terminsprøver og veninder over det hele, så jeg gør hvad jeg kan❤️

-Louis' Girl x