Hjælp mig væk 5sos/1D

Kapitel 25

Harry's synsvinkel

Jeg synes at Tessa har gjort noget jeg aldrig havde troet hun ville gøre, hun vil være sex slave igen og det samme med Tereza bare for at vi ikke tager af sted og lader dem være. Tessa må virkelig holde af os siden hun virkelig vil opgive det vi har nu, altså hvor der ingen som er sex slaver. Jeg synes det var ret pænt af hende at jeg starter, jeg havde regnet med at hun havde tænkt sig at vælge Michael som den første men nej det gjorde hun ikke.

Er du så tilfreds? lød Tessa's stemme inde i mit hoved.

Ja det er jeg svarede jeg hende i mine tanker.

Bare vent Harry, du valgte dette selv også må du tage følgende konsekvenser svarede hun koldt.

Hvilke konsekvenser? spurgte jeg hende lidt bange men også lidt nysgerrigt.

Det finder du ud af i morgen svarede hun koldt igen. Jeg kiggede over på hende og hun havde et hævngerrigt smil på læben. Okay jeg er lidt skræmt nu.

Tessa's synsvinkel

Jeg kan høre at Harry er lidt bange nu og det burde han også være. Jeg vil ikke have at de skal være sådan når de selv var med i aftalen om det. Jeg sidder og smiler lidt hævngerrigt da jeg ved at Harry sidder og kigger over på mig. "Hvad smiler du sådan over smukke?" spørger Michael pludseligt. "Åh ikke noget, det er bare rart at sidde sammen med dig" svarer jeg tilbage og kysser ham på kinden. Jeg kan høre at Harry synes det er dumt at jeg lyver overfor Michael men det gør jeg teknisk set ikke fordi det er rart at sidde ved Michael og være i hans nærvær og det samme med de andre. "Mickey?" spørger jeg og kigger på ham. "Ja smukke?" svarede han. "Er det okay at jeg finder Louis? jeg skal lige snakke med ham om noget" spørger jeg og sætter mig op. "Ja det må du da godt, du ved hvor jeg er hvis jeg ikke er her når du kommer tilbage" svarede han og kyssede mig på munden.

Jeg kommer oven på og jeg kan høre en der græder, det er ikke Tereza fordi hun var nede i køkkenet med Ashton da det er dem der skal lave aftensmad i dag. Det kom fra Louis' værelse. Jeg bankede på og gråden stoppede. "Hvem er det?" spurgte en stemme fyldt med gråd. Jeg åbnede døren lidt og stak hovedet ind. "Tessa hvad laver du her?" spurgte han mens tårerne løb ned af hans kinder. "Jeg ville snakke med dig om noget men det er lige meget nu, hvad er der galt Lou?" spurgte jeg og gik over til ham. "Det er min mormor" svarede han grædende. "Åh Louis kom her" svarede jeg og han lagde sig ind til mig. "Hvad er der sket med hende?" spurgte jeg og aede hans ryg, han knugede sig tættere ind til mit bryst. "Hu-hun er d-død" svarede han grædende. Jeg kunne mærke jeg fik tårer i øjnene. "Det skal nok gå Louis, jeg mistede min mormor for 2 år siden" svarede jeg og tårerne gled ned ad mine kinder nu. "Hva-hvad var d-det du vil-ville snakke o-om?" spurgte han, jeg kunne høre i hans tanker at han ville snakke om noget andet fordi han synes det er pinligt at han sidder og græder ved en pige som han teknisk set bestemmer over på en måde. "Det var bare om du var tilfreds med listen" svarede jeg med et snøft. "Hvorfor græder du nu smukke?" spurgte han også med et snøft. "Jeg kan ikke have at nogen græder fordi så græder jeg selv, altså af dem jeg elsker og holder af" svarede jeg med et lille grin. Han sat sig op og kiggede på mig mens han tørrede hans øjne. "Holder du virkelig af mig? efter alt det jeg har gjort" spurgte han. "Ja, jeg ved godt at jeg har virket sur på Harry og dig men det var fordi at I skuffede mig på en måde men jeg kunne godt se at i manglede at have du ved" svarede jeg og kiggede på ham. Han er virkelig en flot fyr, jeg har altid beundret drengene. "Det må du altså virkelig undskylde smukke" svarede han og kløede sig i nakken. "Det er okay Lou" svarede jeg og gav ham et kys på kinden og rejste mig fra sengen. "Tessa?" spurgte Louis. "Ja?" svarede jeg. "Vil du ikke blive her og putte lidt med mig? altså ikke gå i seng med mig men bare ligge her ved mig" spurgte han lidt flov. "Jo selvfølgelig" svarede jeg og lagde mig hen til ham, da han allerede havde lagt sig ned. Jeg lagde mig ind til ham så vi lå i ske, det var egentlig meget rart. Hans greb om livet på mig var stramt, som om han ikke ville have at jeg skulle gå fra ham.

Vi havde ligget der i noget tid da jeg kunne høre en svag snorken fra Louis. Han var simpelthen faldt i søvn. Hans greb om mig var stadig stramt. Jeg kiggede på uret der var på væggen, vi havde ligget her i snart en halvanden time. Jeg vil prøve at få kontakt til Tereza.

Tereza kan du høre mig? spurgte jeg igennem tankerne.

Ja, hvad nu søde?  spurgte hun forvirret.

Kan du komme og redde mig? spurgte jeg lidt akavet.

Hvorfor skal du reddes? er der sket dig noget? spurgte hun panisk.

Nej, men jeg er sulten og jeg har ligget i Louis' greb i en halvanden time nu og han sover svarede jeg hende.

Okay, jeg vil helst ikke spørge hvorfor men er det oppe på hans værelse? spurgte hun med et grin.

Ja, og vi har ikke lavet noget, han var ked af det fordi hans mormor er død og han ville have jeg skulle ligge ved ham  svarede jeg hende.

Okay, jeg kommer nu så svarede hun.

Jeg kunne høre fodtrin uden for døren, jeg regner med det er Tereza for det var hende jeg ville have skulle komme. Døren blev åbnet og det var Tereza. Jeg tog min finger op for munden som tegn på hun skulle være stille, hun nikkede og kom over til mig. "Louis, du skal op nu der er mad" sagde hun stille til ham. Han vågnede og kiggede på hende. "Faldt jeg i søvn Tessa?" spurgt han mig. "Ja det gjorde du" grinte jeg lidt. "Det må du undskylde" svarede han og satte sig op. "Det er okay, du havde brug for det" svarede jeg og rejste mig fra sengen. "Nå Tereza hvad står der så på menuen i dag?" spurgte jeg hende med et grin. "Den står på kalvesteg med brun sovs og kartofler" svarede hun fornemt og flækkede af grin bagefter.