I skjul

Flytter

Aiden
Jeg stirrer irriteret på mine brødre igen. De er sådan nogle forkælede møgunger. Hvorfor har de egentlig altid behandlet mig sådan? De har ikke haft nogen grund til det! Jeg ved godt, at jeg ikke er en ulv ligesom dem, men det giver dem ikke ret til, hvad de gjorde og stadig gør. Jeg drejer mit hoved mod vinduet igen og tænker for 100 gang på Sebastian. Er han okay? Han var næsten ikke faldet om på jorden, da vi kørte afsted. Var der overhovedet nogle til at hjælpe ham? Jeg skulle have kæmpet mere imod. Jeg skulle have hørt på Sebastian. Måske ville jeg sidde i hans trygge arme presset ind mod hans muskuløse bryst, imens den dejlige aura af hjem, som han udstråler, ville omfavne mig og overdøve mine sanser. Det ville skræmme alle mine bekymringer væk. Jeg kigger på mit spejlbillede i den beskidte rude, imens en tåre triller ned ad min kind. Jeg skulle være blevet. Jeg vil være hos Sebastian.

Vi har kørt hele dagen, og det er for længst blevet mørkt. For nogle timer siden drejede far af motorvejen, og vi fulgte en masse småveje, indtil vi kørte ind i en skov for til sidst at blive helt opslugt. Der er intet lys her, og hvordan far gør med at finde vej, er en gåde for mig. Jeg kan ikke engang se vejen, når jeg kigger ud af sideruden. Mit spejlbillede er meget tydeligt i den mørke side-rude. Jeg studerer mig selv, men kan næsten ikke genkende mig. Altså, jeg ligner mig selv, men jeg er bare stadig forandret. Jeg er tynd. Det kan jeg ikke diskutere. Mit hår er stadig kort, fra dengang jeg blev klippet hjemme hos Sebastian. Frisuren får mig til at se ældre ud. Jeg er bare generelt begyndt at se ældre ud. Jeg begynder, at ligne en på min egen alder. Mit kindben er ikke længere gemt bag hvalpefedtet, men træder nu frem. Ikke tydeligt, men jeg kan se det. Min hage er blevet spidsere. Min næse smallere. Mine øjne er stadig store og har den samme brune farve som altid. Det engang skræmte udtryk i mine øjne er erstattet med et andet. Et... lægselsfuldt? Håb? Jeg ved det ikke. Det er bare væk.

På et eller andet tidspunkt stopper bilen, og jeg bliver brat vækket af min lur. Mine brødre hopper ud af dørene med det samme og smækker dem unødvendigt højt lige efter. Jeg følger langsomt efter, imens min far roder med en masse knapper i bilen. Den er næsten for teknisk for ham. Jeg går hen til mine brødre, der står og hiver vores tasker ud af bagagerummet, imens de snakker sammen. Noget om den flok, jeg endnu ikke kender? Måske skal jeg møde dem nu. Mine brødre går væk fra bilen, og da de er nået tilpas langt væk, hiver jeg min egen taske ud, og følger efter dem. De går hjemmevant op til et mørkt hus. Det er gammelt og bygget af træ, af hvad jeg lige kan se i mørket. Det virker overvældende stort, men det kan sagtens også være på grund af mørket. Jeg går efter mine brødre ind i huset og rynker på næsen af den ulækre duft. Stanken af våd hund slår mig i møde og blander sig med en anden duft. Den anden duft er meget mere ubehagelig. Den får min mave til at vænne sig, og jeg skal virkelig kæmpe imod for ikke at brække mig.
"Aiden!" Kalder min far og griber fat i min nakke. Det er ikke så hårdt, som Ryder og Riley gør, men det er ikke lige så blidt som han plejer. Det er på en måde mere bestemt. Han hiver mig igennem en masse gange, og jeg når heldigvis at orientere mig nogenlunde, inden min far smækker døren til et lille værelse bag os.

Værelset er et halvt kontor og et halvt soveværelse. Det er faktisk rigtig stort og nydeligt. Stilen minder mig om stilen derhjemme, og jeg kan meget bedre lide det her rum end de andre, vi gik igennem. Desuden er lugten ikke så slem her. Værelset består af en small seng med hvid dyne og hovedpuder, en kommode af træ og en lille to personers sort sofa med matchende glasbord til. Jeg går forsigtigt hen til sengen og stiller min taske på den, før jeg vender mig mod far. Han står i den mere kontor-agtig del af værelset. Der er nogle reoler med flere forskellige farvede mapper stoppet ind på tilfældige pladser. Overalt ligger der løse papirer, nogle er revet halvt over, imens andre er streget ud. Det ligner, at der har været et indbrud for nylig. Min far står ved et stort egetræsskrivebord, der står i midten af rummet foran vinduet. Det er også dækket af en masse papirer.