I skjul

Projektet

Sebastian
Mit vækkeur ringer med hysteriske skrig og hiver mig samtidig ud af sengen. Altså bogstavelig talt. Jeg får så stort et chok, at jeg falder ud af sengen og lander på gulvet med et højt bump. Urgh! Lorte dag! Jeg har på fornemmelsen at dagen idag, bliver værre end dagen igår. Hvilket ikke siger så lidt. Jeg rejser mig op og går nedenunder. Huset er underligt tomt. Det er normalt, at mine forældre er væk, men så er David her normalt. Og han er her ikke lige nu. Efter slåskampen igår, fik de deres straf - ingen forvandlinger eller patruljerer i en uge - og David og jeg endte i et skænderi over straffen. Vi overdrev nok begge pga vores åbenlyse dårlige humør. Jeg sukker træt og kører hånden igennem håret, før jeg går ud i køkkenet og putter nogle toast i risteren. Imens de bliver ristet, tager jeg tøj på og ordner mit hår. Da jeg er færdig med mit hår, poserer jeg lidt til mit eget spejlbillede. Hvordan kan Aiden sige nej til den her krop? Jeg er da fantastisk. Se bare de muskler, tænker jeg og spænder samtidig i maven og overarmene. Jeg bliver hevet væk fra spejlet, da røgalarmen skriger nedenunder. Lynhurtigt løber jeg ned og søger forvirret efter farer. Da jeg ikke finder nogen stopper jeg endnu mere forvirret op og slukker røgalarmen. Hvorfor skriger den, hvis der ikke er brand? Den er garanteret i stykker. Billige bras. Jeg går surmulede ud i køkkenet, for at få min morgenmad, da jeg går direkte ind i en røgsky. Mine toast... I endnu mere dårligt humør åbner jeg vinduerne og fisker de sortbrændte toast op af risteren. Jeg kører hånden igennem mit hår igen og sukker tungt. Gætter på, jeg køber noget mad på vejen... Jeg smider toastene på bordet, før jeg slynger min taske over skulderen, låser bilen op og kører afsted.

Da jeg kommer op til skolen, er jeg i endnu mere dårligt humør end derhjemme. Jeg mødte samtlige røde kryds på vejen, og min bil besluttede sig for at punktere ti meter foran skolens indgang. Desuden var der så lang kø til Starbuck og McDonald, at jeg besluttede mig for at skippe morgenmaden for ikke at komme for sent. Ha! Så meget for det. Jeg hiver irriteret hoveddøren op og trasker træt ned af de tomme gange. Da jeg endelig når klasselokalet, åbner jeg døren og stopper op.
"Undskyld, forkert klasse," siger jeg, før jeg sætter et falsk smil på læben og lukker døren langsomt, selvom jeg mest af alt har lyst til at smække den så hårdt, at den ryger af hængslerne. Jeg går ned af et par gange og stopper forvirret op. Hvorfor skal gangene være så indviklede?! De burde seriøst få de der kort, jeg har tænkt på!
- David får din lille søde røv herned og hjælp mig, brummer jeg irriteret til ham.
- okay, hvor er du? Spørger han, hvilket får mig til at rulle mine øjne.
- hvis jeg vidste det, havde jeg ikke brug for din hjælp, brummer jeg surt. Jeg kan høre, han griner, før han siger:
- jeg er på vej oh store alfa. Jeg ruller igen med øjnene og glider ned på gulvet. Lorte dag.

Det går heldigvis ikke så lang tid, før David finder mig. Han mærker mit dårlige humør og vælger derfor klogeligt ikke at snakke til mig. Klassen ligger kun to gange væk, så jeg bliver i det mindste bedre til at finde rundt på skolen. Jeg åbner døren, og vores lærer beslutter sig for at være en førsteklasses diva, idet hun siger:
"Dejligt du ville deltage i klassen." Jeg laver en mærkelig lyd, lidt en blanding mellem et snøft og et fnys, som svar, før jeg trasker ned og smider min taske hårdt på gulvet og dumper ned i stolen. En foruroligende lugt rammer mig, og jeg kigger mig forvirret omkring. Blod. Min ulv er fuldstændig oppe og køre, og sender irritations bølger gennem mig, for at fortælle mig, at jeg skal skynde mig. Hvad skal jeg skynde mig med? Er det lugten? Der er så mange mennesker herinde, at jeg ikke ved, hvor den kommer fra! Desuden er den svag, så det er nok tørret blod. Jeg kigger rundt i klassen og stopper overrasket op. Det er først nu, at det går op for mig, at samtlige af vores lærere står ved katederet. Okay mærkeligt... Vores lærerinde klapper sine små ringebesatte fingre sammen og ser ud på klassen.
"Hør her! Jeg og jeres andre lærere har bestemt, at i skal have et projekt for. Projektet skal indeholde mindst tre forskellige fag, have en rapport, logbog og produkter. I afslutter det med en fremlæggelse her på skolen. Vi har allerede bestemt jeres grupper og emnet." Vores matematiklærer træder tilbage, hvorefter vores småskøre fysiklærer træder frem.
"Grupperne er Daniel, Kenny, Amanda og Mathias. Sofie... Blah blah blah blaaaah... Sebastian, David og Aiden..." Jeg rettet mig op i sædet, da min gruppe bliver nævnt. Hvor er det fantastisk!