Kiss me Brooklyn

Brooklyn Beckham

I kender nok de typiske historier om piger, som møder berømtheder og bliver forelskede, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Sådan er det bare ikke i dette tilfælde.
Mit navn er Anna Waterson, og jeg lever i en lille lejlighed med min mor midt i London. Vi flyttede hertil fra Danmark for 10 år siden, da min mor og far blev skilt. Min mor tog det hårdt, og det udviklede sig til depression, og nu går hun dårligt nok ud af døren.
Jeg bankede på hendes dør, men intet svar. Jeg trak i dørhåndtaget og trådte ind i hendes tomme, faldefærdige værelse. Hun lå i sin seng og stirrede ud i den tomme luft, mens ventilatoren kørte på fuld kræft rundt i loftet. Det havde lige været sommer, en forfærdelig en  af slagsen.
"Anna." Det var min mors skrøbelige stemme, som talte til mig. Det var sjældent. "Ja?"
"Hvad dag er det i dag?" Jeg sukkede og kiggede ud af vinduet. Min mor havde hukommelsestab, og det ville nok ende med, at hun glemte mig.
"Jeg skal i skole, ses mor." Jeg smækkede døren i og begyndte at tage mine støvler på. Jeg gik på et universitet omkring 10 minutter herfra. Det var fint nok, selvom ingen gad at være venner med en taber som mig.

Jeg drejede låsen og gik min vej til skole. Det var en fast rutine, og man skulle tro, at jeg glædede mig. I kender nok alle dem, som krammer, fordi de ikke har set hinanden i så mange dage? Jeg er en af dem, som står på sidelinjen og er ved at brække sig.
"Åh, Jason! Hvor er du blevet lækker." Det kom fra Melanie, den dumme blondie tøs, som ikke bestiller andet end at hænge ud med drenge. Jeg gik forbi mange gamle og nye elever, og igen, så var jeg bare usynlig.

"Har I hørt det? Brooklyn Beckham skal gå her." Sludder og sladder. Det var dog utroligt, hvad folk kunne finde på. Hvorfor skulle Brooklyn Beckham gå her på den her lorteskole?
Jeg tog virkelig fejl, for da jeg ville krydse vejen til universitetet, kom en sort bil kørende, og først kom en stor og robust mand ud.
Og så var der ham, kød og blod. Brooklyn Beckham.