Had og kærlighed

940 30 2
                                    

Jeg kunne høre hvisken, og mine øjne havde lyst til at åbne sig op. Jeg var bange for, hvad der kunne have været sket. Jeg lå på noget hårdt og kunne intet huske fra i går. Dog huskede jeg, at Brooklyn aldrig kom til vores date.
Jeg spærrede mine øjne op, og det første jeg så var himlen. Jeg havde stadig den latterlige kjole på, som Brooklyn viste mig. Hvad var pointen i at lade mig bære en kjole, men ikke dukke op? Jeg prøvede at læne min krop frem, men en hånd tvang den til at blive nede.

"Bliv nede."
Det var Brooklyns stemme. Han var i jakkesæt og han havde sat håret tilbage. Han havde et slips hængende, og da jeg så ned, så jeg hans sko. De så dyre ud. Dog var jeg forvirret.
"Hvorfor dukkede du ikke op?" spurgte jeg. Jeg var færdig med at græde for længst, men han knuste mit hjerte. Han sukkede og lænede sig tilbage og kiggede ud.
Jeg lå på en bænk tæt ved skolen, og Brooklyn sad ved siden af. Der var nogle få mennesker som stod og så på. Nok mest fordi Brooklyn var der.
"Jeg turde ikke dukke op. Undskyld, Anna." Jeg kunne se sorgen i hans øjne, og det gjorde mig ked af det. Jeg havde ikke lyst til at høre på hans undskyldninger mere.
"Jeg hader dig, Brooklyn," sagde jeg. Jeg havde ikke kræfter til at rejse mig op. Jeg var udmattet og træt.
"Det siger du kun, fordi du elsker mig," sagde han. Damn. Jeg kunne ikke være sur på Brooklyn, men han var bare sådan en stor idiot!
"Jeg elsker dig virkelig, Brooklyn," sagde jeg, og jeg kunne mærke tårer presse sig på.
"Samme her," mumlede han.
Jeg følte, at mit hjerte stoppede med at banke i et sekund. Jeg kiggede op på ham. Hans ansigt var ligesom en sten, og jeg kunne sværge på, at jeg havde lavet en fejl.
Men han sagde, at han elskede mig. Jeg havde egentlig ikke lyst til at tro det, men han var ikke bare sådan en, der lige lavede sjov.
"Mener du det?" spurgte jeg. Han nikkede ud i luften, men så greb han fat om min hånd og klemte den.
"Jeg har hele tiden haft lyst til at kysse dig, men kunne ikke helt få mine følelser skilt ad. Sandt, at Sarah var noget stort, men .. du er ikke et røvhul," sagde han.
Jeg grinede og kastede mig hen over ham. Jeg lænede mit hoved ind til hans, så vores læber mødtes, og jeg kunne ikke drømme om mere. Kysset var langt og intenst, og det føltes allerede som en god date. Jeg havde min ene hånd i hans hår, mens han havde sin ved mit liv.
Det var det bedste kys, jeg nogensinde havde fået. Og endda med en, som jeg elskede.
Jeg trak mig langsomt fra ham, men han trak mig hurtigt ind til sig og der stod vi så og holdt om hinanden. Mit hoved var ved hans bryst, og jeg var bare tavs og troede det hele var en drøm.

"Brooklyn," hviskede jeg.
"Hold kæft, Anna," sagde han og klemte om mig, så jeg havde svært ved at trække vejret.
"Jeg kan ikke trække vejret," sagde jeg og prøvede at vride mig fri. Hurtigt var jeg fri fra hans greb.
"Hov, undskyld," sagde han og kiggede bekymret på mig. Jeg smilede og rystede på hovedet.
"Det gør slet ikke noget."

Kiss me BrooklynTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang