Kiss me Brooklyn

Drama

''Er du sindssyg?''

Luxa gav mig det alvorlige blik, som om jeg var skør, men hun havde jo ret. Det var en dum idé at skyde en fest i gang, og nu gik der historier om det her og der, og rygterne blev spredt. Allerede om tirsdagen snakkede alle på skolen om den fest, der blev holdt ved The Beckhams hus. Jeg havde dummet mig så meget, og der var jo intet, jeg kunne gøre. Hvis jeg aflyste, ville jeg være et tydeligt offer indenfor mobning. Jeg måtte bare finde på en plan, så familien forlod huset den aften, og at de ikke kom tilbage før noget tid. Må gud være med mig, tænkte jeg, da jeg gik ind gennem hallen. Folk vendte sig og stirrede, og jeg fik komplimenter og kommentarer. Luxa kiggede bare vredt på de andre og gik lige ind i dem, så de rykkede sig for hende. Hun var sej, og hvor ville jeg gerne være så ligeglad som hende.

''Hvordan kan du?'' sagde jeg, mens vi gik ind i mængden.

Hun grinede.

''Fordi jeg er professionel, Anna. Det er medfødt,'' sagde hun og skubbede til en pige, som efterfølgende kiggede mærkeligt på hende, som om hun var skør. Luxa fik øjenkontakt med hende og stak tungen ud efterfulgt af et lille grin, hvilket den anden fandt fornærmende, men hun sagde intet. Ingen ville kæmpe mod Luxa, fordi hun var ligesom en løve på savannen, der lå på lur og ventede på sit bytte.

Luxa førte an ind til det store cafeteria, hvor de unge sad og spiste mad. Der blev spillet højt musik, og det væltede ærlig talt med mennesker, borde og stole overalt. Som om jeg ikke havde vænnet mig til det, tænkte jeg og gik videre ind. Folk gloede på os, piftede, men Luxa gik lige igennem dem som en tornado, der bare susede tingene til sig. Hun kiggede hen på et optaget bord, hvor Brandon, Jack, Melanie og hendes dukker sad. Hvis jeg skulle være ærlig, ville jeg tro, at hun var jaloux, da hun så Jack og dem. Luxa smilede imødekommende og satte sine hænder på det klamme, klistrede bord, der var fyldt med bakker og skrald fra mad.

''Hej, baben,'' sagde Jack og kyssede hende på halsen, men Luxa vred sig og fjernede ham.

''Hva..?'' sagde Jack, fordi han ikke forstod, hvad det var, der var galt.

''Haha, bro, jeg tror sq, at damen er en lille smule sur i dag. PMS incoming!'' udbrød Brandon og grinede, men både Luxa og Melanie kiggede direkte igennem ham.

''Undskyld mig, taber?'' snerrede Melanie og kiggede ondt på ham.

Brandon var færdig. Så snart de piger var blevet mobsede, ville de seriøst hjemsøge en forevigt, og det var uden pis. En af Melanies dukker, Gem, strakte sig og kiggede sødt og bedårende over for Brandon, som om hun havde medfølelse med ham, og det var tydeligt. De havde intet at skjule.

''Så må vi sidde her?'' spurgte Luxa, men det var rettere sagt en ordre.

Melanie kiggede rundt omkring sig og smilede.

''Ja, klart, hende der må bare ikke,'' svarede hun og pegede direkte hen på mig. Jeg fandt det offensivt og havde lyst til at rive hovedet af hende. Ikke nok med det havde hun flirtet og kærtegnet med Brooklyn, da jeg var ny babysitter i huset. Jeg så hende tit rundt i huset, men sagde aldrig noget, i frygt for, at Brooklyn skulle kommentere på det.

''Bare fordi Brooklyn ikke er her mere til at underholde dig, behøver du ikke være sur på mig,'' sagde jeg på en MEGET blid måde, men det var, som om hun ikke helt fattede pointen. Hun skar ansigt og rettede sine bryn, rejste sig op og smækkede nærmest hænderne hårdt ned i bordet ned i en andens pizza.

''Kære, Anna. Du er så kær, snuske. Du tror alting handler om dig, men i virkeligheden gør det ikke. Brooklyn ville aldrig have noget med dig at gøre, og det ved du udmærket godt selv,'' sagde hun og kiggede igen ud over sit slæng, men rettede hurtigt blikket mod mig igen.

''Hvis du tror, at JEG, Melanie Marter, var Brooklyns dukke, så tager du fejl, min søde ven. Brooklyn var faktisk min kæreste. Forstår du det ikke? Du blev bare brugt, og det var sjovt at se dig fare rundt mellem dine egne følelser. Især dem du ikke havde.''

''Hvad mener du med det?''

Jeg kunne mærke vreden blusse op i kinderne, og jeg knyttede hånden, især for at undgå at jeg pludselig skulle slå på hende, og det havde jeg ikke lyst til. Hvis jeg gjorde, endte jeg på kontoret. Allerede nu var der en masse elever, som havde rettet opmærksomheden mod os, og de kiggede nysgerrigt herhen og omringede os.

''Seriøst,'' sukkede Luxa.

''Dine følelser for Brooklyn var aldrig ægte, Anna. Du er blot en fejltagelse i dette samfund, og lige meget hvor meget du prøver, vil du aldrig opnå den status, som du går og ser her i rummet. Jeg vil råde dig til at droppe ud af The Beckhams hus og evt tjene nogle penge i Luxas rådne kaffebar, hvor kaffen alligevel smager af lort!''

Der blev bumstille.

Jeg havde ikke meget at sige til Melanie, og der var ingen, der havde det heller. Melanie var ligesom en værre version af Madison, bortset fra at Madison havde opbygget en falsk side af sig selv, hvor hun var sød og rar, men i virkeligheden manipulerende og ond. Melanie var det sidste, ond og manipulerende. Det var vildt, hvordan hun kunne få folk til at føle sig som lort, og det var det, hun havde opnået. Jeg ville nødvendigvis ikke give hende ret i hendes udtalelser, men folk troede jo på alt, hvad Melanie sagde, og de spredte rygter og flere. Luxa trådte frem op om Melanie og stirrede intenst på hende. Melanie mærkede ingenting, men hun blev utålmodig og lukkede kæften op igen.

''Ikke også dig, Luxa? Hvad fuck vil du nu? Erklære din kærlighed til mig?''

Melanie og hendes slæng grinede, men Jack og Brandon var bumstille, og det samme var publikum, der kiggede på. Luxa rystede på hovedet.

''Du troede seriøst, jeg var forelsket i dig, Melanie. Kan du ikke se, at du er den udskudte i det her samfund, især fordi du går og behandler folk som lort. Kan du ikke se, at du er problemet, og du gør bare det hele værre. I morgen får vi alle eftersidning for at pjække fra time, fordi du havde behov for at ytre dig om din lortemening, som ingen havde behov for at vide. Det kan godt være, at du har drenge på dig, Melanie, men du får sq' aldrig en, som virkelig bliver hos dig. Jeg tror, at drengene allerede ved, at du er en billig sæk, der kun er ude efter at få en pik i kæften. Kan du og dine små rotter ikke forlade salen nu? Folk glor, og de indser nu, hvor fucking dum en blondine du er.''

Det fik Melanie til at ryste, og hun havde intet at svare tilbage, hun reagerede ikke engang på det. I stedet skubbede hun til sine dukker, og de var ude af døren med et væk. Jeg smilede hen mod Luxa, og jeg omfavnede hende sammen med Jack. Hvad havde man ikke venner til, tænkte jeg og lod duften af Luxa trænge ind i mine næsebor, samtidig med at Jacks kraftige perfume indtog stedet som en stinkbombe.

''Det bliver en fed fest, Anna.''

En stemme i baggrunden forhørte sig, og det var godt nok Madison, som stod der med sine venner, og hun vendte sig om for at gå efter lidt tid.

''Med masser af drama,'' sluttede hun af med.