Kiss me Brooklyn

Guld

Jeg vågnede ved lyden af skrammel og rod, og først havde jeg svært ved at åbne øjnene. Alt hvad der skete, væltede mig som en orkan, da jeg kom til at huske på det. Jeg satte mig op og kiggede rundt på værelset, som Luxa stod og rodede til. Forvirret, kiggede jeg på hende.
"Hvad laver du dog?" spurgte jeg og satte mig op.
Luxa vendte sit blik mod mig, og hun så først meget forvirret ud, men så begyndte hun nærmest at hulke.
"Min halskæde er væk!" udbrød hun og kiggede videre i en bunke med tøj.
"Din hvad? Jeg kan bare finde den senere, så kan du tage på arbejde først," svarede jeg.
Luxa rystede voldsomt på hovedet.
"Jeg skal have den nu, Anna. Har du set den? Den er guld med et hjerte og et bogstav. Hjælp mig!"
Jeg rejste mig og gik hen for at lede efter halskæden med hende.
Hun så meget forvirret og frustreret ud over hendes tab, men jeg lovede hende, at jeg nok skulle finde den.
"Er det en gave?" spurgte jeg, og hun begyndte at lede langsommere og langsommere. Så fik vi endelig øjenkontakt, og hun begyndte at smile og få knaldrøde kinder.
"Jack gav den til mig til festen. Jeg er virkelig glad," svarede hun og svang sit elegante, sorte hår tilbage.
Jeg smilede imens vi ledte, og jeg var virkelig glad på hendes vegne. Gid jeg havde det så let som hende. Efter lidt tid blev vi trætte af at lede, og Luxa så helt skuffet ud.
Men så fik jeg øje på noget glimte i mørket mellem min seng og min kommode.
Jeg havde aldrig troet, at den skulle være derinde. Som barn tabte jeg virkelig mange ting mellem kommoder, skabe eller under min seng. Det var ikke noget, jeg tænkte videre over, men dette var vigtigt.
Jeg klemte min arm ind, som hurtigt blev mast og ramt af skarpe træstykker.
Luxa kiggede forvirret på mig, men hendes øjne var fyldt med håb og kærlighed. Da jeg endelig fik fat på halskæden, og da det kolde metal kom i kontakt med min hud, flåede jeg min arm ud og kiggede på den.
Den glimtede af guld, og det var helt sikkert en dyr halskæde.
Jeg rakte den mod Luxa med et smil, og hun tog den ud af hånden på mig uden tøven.
"Tusinde tak!" udbrød hun.

Vi var nedenunder for at spise i spisesalen, inden vi begge skulle på arbejde. Børnene var stadig ikke vågne, men Victoria og David stod i køkkenet og lavede kaffe.
De kom gående efter lidt tid med hver sin kop, hvor der stod "Verdens bedste mor" og "Verdens bedste far".

"Hej, Luxa," sagde Victoria venligt og satte sig på en stol ved min side.
"Kaffe?" spurgte David, som hurtigt var gået ind i køkkenet igen for at hente kopper. Både Luxa og jeg nikkede, som om vi skulle købe slik.
David blinkede hurtigt til mig og vendte sig igen om for at hælde kaffen op.
Da han kom igen, kunne jeg dufte kaffe overalt, og det var noget af det bedste. Jeg smilede hen mod Luxa, som drak af sin kaffe. Det var første gang, jeg havde set hende slappe helt af, og det var virkelig godt for hende.
Victoria havde det største smil på læberne, da jeg fik øjenkontakt med hende. Hendes hår var sat op i rodet knold, mens hun var i en hoodie og nogle stramme cowboybukser, som passede hende helt perfekt.
"Hvad med dig, Luxa? Gik din date godt?"
Luxa nikkede og tog en bid brød fra sin tallerken.
"Det gik næsten perfekt," svarede Luxa og løftede brynene, så jeg kunne se det.
"Hvorfor?" spurgte Victoria. "Hvem fulgtes du med?"
Luxa så lidt forlegen ud i ansigtet, og jeg kunne sværge på, at hun ikke var så vant til alle de spørgsmål, som hun fik.

"Jeg fulgtes med Jack."
"Ham, Jack? Nårh, Brooklyns barndomsven!" Jeg begyndte at hoste, da jeg hørte Brooklyns navn, så alle begyndte at kigge på mig.
Deres udtryk i ansigtet gjorde mig helt pinlig, og jeg følte mig som en idiot i det øjeblik.
"Undskyld," sagde jeg og tog hurtigt kaffen for at lede opmærksomheden hen til Luxa igen.
"Jaer," svarede Luxa og kiggede ned på sin tallerken, som hun dårligt nok havde rørt. Victoria smilede, rejste sig op og gik hen for at få en opfyldning.
Jeg blinkede flere gange til Luxa, og der gik lidt tid, før hun forstod, hvad jeg mente.
"Nårh," mimede hun og kiggede hen på David. Hun smilede og rejste sig hurtigt op, tog kaffen og drak det sidste af den.
"Tak for kaffe, Mr. Beckham, men Anna og jeg skal til at arbejde nu," sagde hun akavet og kiggede op på det store ur foran døren. David nikkede og sendte os et hurtigt smil, inden vi lukkede døren efter os.
Da jeg havde fået uniform på, sat håret og sko på, sagde Luxa noget til mig, som jeg ikke helt hørte.
"Vi kan tage bilen," sagde jeg hurtigt og gik hen for at åbne døren for hende.
Jeg følte noget række ud efter mig, men det var måske min fantasi.
Vi satte os begge ind i bilen og ventede på, at motoren skulle starte.
Da vi så endelig kørte, føltes det som om turen tog 100 år.
Jeg havde en mærkelig følelse hele vejen, men jeg prøvede desperat at glemme negativiteten i mig. Kun positive tanker, mindede jeg mig selv om.

Vi blev sat af foran London's Coffee, og det var Luxa, som havde nøglerne til at gå ind.
Lyset blev tændt hurtigt, og synet vi så, chokerede os begge som en tornado.
"Det er løgn," sagde Luxa og trådte et skridt ind i butikken.