Kiss me Brooklyn

Snehvide med den kolde hud

Jeg satte mit hår op i en løs knold, kiggede mig op og ned ad mig selv i det fine, passende spejl, som hang på væggen. Jeg fangede mig selv smile i spejlet, og den var god nok. Efter alt det der var sket, tænkte jeg ikke mere på ''Brooklyn og jeg''. Jeg tænkte kun på mig selv, mig, mig og atter mig i denne situation. Brooklyn kunne rende mig.

Jeg skulle for første gang i lang tid på date, og det så glædede jeg mig SÅ meget til. Det skulle nok blive en formidabel aften, og jeg havde lyst til at sætte mine tanker lidt på plads og væk fra det hele. Igen.

Pludselig mærkede jeg en brummen i min lomme, og jeg trak lystigt min telefon frem og trykkede på hjemmeknappen.

''Jeg kommer og henter dig om 5 minutter, don't be late.<3''

Et smil bredte sig på mine læber, og jeg tog en hårtot væk fra mit ansigt. Jeg kastede et blik over mit værelse. Det var egentlig virkelig pænt og standard, men stadig enkelt og personligt på samme tid. Døren man gik ind ad var hvid, og jeg kom i tanke om, hvor meget lys der kunne komme ind af vinduerne. Jeg hørte en lyd og vendte mit blik mod døren, som langsomt gik op. Jeg smilede og rakte mine arme frem mod Harper, som så søvnig og udmattet ud.

''Hej, søde!'' sagde jeg og tog hende op til mig. Jeg havde fået sådan et godt forhold til børnene, og jeg kunne aldrig drømme om at forlade dem. Dog skulle de jo vokse op. ''Morgen,'' mumlede hun i min brystkasse og hendes øjne var ved at lukke sig igen. Hendes hud var bleg og hvid, og hun mindede mig på alle tænkelige måder om Snehvide. Hun var jo en prinsesse. Jeg grinede lavt og gik hen til sengen for at lægge hende ned på sengen. Jeg trak dynen over hende og lænede mig ned for at kysse hende på panden. Hun mumlede et eller andet, som jeg ikke forstod, men det vigtigste var, at hun var lykkelig.

Mere nåede jeg ikke, før min mobil vibrerede, og jeg rejste mig begejstret op og fortsatte nedenunder. Spurtede ned ad trapperne, tog jakken og støvlerne og kiggede desperat over mod døren.

''Hvor tror du, du skal hen?'' Jeg løftede hovedet, og pludselig gik min verden i stå, som jeg sad der og kiggede op i hans brune, klare øjne. Brooklyn stod med samlede ben med blikket mod hoveddøren, hvor der var et lille glas, så man kunne se ud. Han skævede til noget derude og sukkede vredt. ''Ud,'' svarede jeg og fik den sidste sko på. Han svarede ikke, men han tog ikke øjnene fra mig, selvom jeg igen nedstirrede ham som en eller anden idiot. ''Jeg starter på London's Coffee næste weekend.'' Jeg kiggede chokeret på ham og kunne ikk' helt fatte, hvad han mente. Skulle han arbejde det samme sted som jeg? Jeg ville seriøst ikke arbejde med ham, som lige havde knust mit hjerte i tusinde små dele. Sukkende vendte jeg mig om, men jeg blev trukket tilbage af en voldsom kraft. Vi stod med øjnene omkring 10 cm fra hinanden, og hans hånd greb hårdt fat i min arm. ''Av..'' sagde jeg, men kunne ikke få mig selv til at fjerne blikket fra ham. Det var intenst og følelsesladet. Langsomt lænede han hovedet tættere på, og mit hjerte begyndte at banke hårdere. Jeg sank en klump og så på, mens han bare stod der og skulle til at kysse mig! Men sådan blev det ikke, nej. Hoveddøren gik op med et smæk, og jeg vendte mig forskrækket om og så hans chokerede ansigt. Åh gud.

''Virkelig, Brooklyn? Lad hende nu for fuck være, klamme dyr!'' Nicholas tog min hånd og tvang mig med ud af døren uden tøven.