Kiss me Brooklyn

Jeg elsker dig

Jeg var naiv og desperat, så jeg fulgte Brandon som en forelsket tosse. Dog vidste jeg, at det bare var alkoholen, der påvirkede mig.

''Brandon,'' sagde jeg og stoppede op midt på gangen, men han hørte mig ikke og fortsatte ind på et værelse. Jeg fulgte lystigt efter. Jeg ville så gerne ham. Han greb fat i mig og smed mig ned i sengen, knappede bukserne op og rev i Victorias kjole. Åh nej, tænkte jeg. Fuck, fuck, fuck. Men det var lige meget. Alt var ligegyldigt i det sekund mine læber ramte Brandons, og jeg kunne mærke hans nøgne krop mod min. Han var varm, og mit hjerte dunkede, som om det var ved at springe ud af brystet på mig. Det var så rigtigt, - det her var rigtigt.

Og så skete det. Det, som ingen af os havde regnet med ville ske. Døren gik op, og jeg kunne tydeligt huske hans kropsfigur nok til at vide, hvem det var. Forvirret sprang Brandon op af sengen og stod face to face med selveste Brooklyn Beckham. Jeg var for træt og for beruset til at tænke over, hvad han overhovedet bestillede her, endda midt om natten. Jeg stod med åben mund og betragtede ham. Brandon rev efter sine bukser og kiggede kort på mig, før han forsvandt om bag Brooklyn. Brooklyn. Hvad lavede han her? Af alle dage skulle han absolut dukke op på sådan en dag og på sådan et tidspunkt? Jeg var flov og sur på mig selv, mest fordi jeg havde været så ivrig efter noget, jeg ikke kunne få.

''Ser man det,'' sagde Brooklyn og kiggede på mig. Jeg havde helt glemt, at jeg kun havde en bh på. Jeg rev dynen op over mig og prøvede så vidt muligt at gemme mig for ham. Ham, som jeg elskede så mig sammen med en anden.

''Og du holder ovenikøbet fest i mit hus.'' Han havde et kækt smil i ansigtet, og hans brune øjne skinnede i mørket. Han var iført en smoking, og håret var fint og glat. Jeg kunne ikke holde ud at se ham i øjnene, og det pinede mig indvendigt, hvordan han gennemborede mig med sine øjne.

''Det er ikke, hvad det ser ud til,'' sagde jeg nervøst.

Han trak på skuldrene og tog nogle skridt foran og satte sig på sengekanten.

''Hvad laver du overhovedet her? Har du ikke en film at filme? Skrid nu!''

Faktisk ville jeg ikke have, han skulle gå. Men jeg var fuld og gjorde bare tingene uden at tænke mig om.

''Anna Waterson.''

Vi sad og stirrede hinanden i øjnene i et øjeblik, før han rejste sig op.

''Mine forældre dræber dig. Det ved du godt, ik?'' Og med det, forlod han rummet. Det var igen, som om jeg bare gav slip på ham. At han bare ville forsvinde igen, uden jeg fik en chance for at sige farvel. At han bare ville skride, uden jeg fortalte ham, hvordan jeg virkelig havde det med ham. At han bare skred, som om han var et stort mysterie. Det var han. Brooklyn Beckham var et stort mysterie, som ingen kunne finde hoved og hale i. Men jeg elskede ham. Og det kunne ingen ændre. Jeg fik mit tøj på og for ud af døren, i håb om at han stadig ville være her, inden det var for sent. Alle folk var stadig i gang, og folk råbte mit navn og hev i mig, men jeg havde kun øjnene for én person. Brooklyn. Jeg for ud gennem entreen og ud gennem hoveddøren, hvor en sort bil holdt parkeret. Den samme som jeg havde set køre væk med ham dengang, men nej, det skulle ikke gentage sig. Jeg kunne lige skimmes Brooklyns figur, og jeg løb op til ham og plantede mine læber på hans. Hans reaktion nåede jeg ikke at se, men hvad jeg vidste var, at DETTE var det helt rigtige. Om jeg var fuld eller ej, så vidste jeg, at Brooklyn var mit livs kærlighed. Han kyssede mig tilbage med så meget intensitet, at det var, som om jeg var faldet for ham igen og igen og igen. Han trak sig fra mig og kiggede mig dybt i øjnene, og det var her, jeg kunne mærke tårerne presse på.

''Jeg elsker dig,'' mumlede jeg. Han løftede det ene bryn.

''Hvad sagde du?''

''Jeg elsker dig!'' råbte jeg så højt, at selv naboerne kunne høre det. Han smilede og aede min kind med sin hånd.

''Jeg elsker dig,'' sagde han og smilede. ''Anna Waterson.''

The end