Kiss me Brooklyn

Flov

Brooklyn og jeg sad i tavshed over for hinanden. Ingen af os sagde et ord, men vi havde begge lyst. Det kunne jeg mærke. Jeg havde aldrig troet, at Sarah ville være den, som kom og skulle til at tvinge Brooklyn afsted. Hun havde nok regnet med, at han ville falde for hende igen, så hun kunne overtale ham, men sådan var det ikke. Han sukkede højlydt og strakte sig. Harper sad ved siden af mig og legede med nogle legoklodser, men hun kunne også mærke stemningen, og den var bestemt ikke god.

''Hvad lavede hun her?'' sagde jeg og kiggede flovt ned i bordet.

''Jeg ved det ikke,'' sukkede han og strøg sit lange hår tilbage, men så ændrede han mening.

''Er det ikke tydeligt, hvad hun vil, Anna?''

Jeg rystede med hovedet og lod min krop falde helt til ro, men det kunne den ligesom ikke, når Brooklyn var til stede. Jeg kunne ikke koncentrere mig om andet end ham, atter ham.. hele tiden. Hans ansigt dukkede op i mit hoved utallige gange om døgnet, og hver gang jeg så ham, ville min verden snurre rundt, og så pludselig ville der komme flyvende dyr i min tankegang, som sagde til mig:

''Anna, tag dig nu sammen!''

''Anna, du fortjener bedre!''

''Anna, hvad ser du i ham?''

Som om min sunde fornuft ikke havde gjort nok skade mod andre. Jeg var jo en fiasko, som ikke kunne andet end at rode det hele til.

''Annah?''

Jeg nikkede hen mod Harper, som skulle have hjælp til en legoklods, men der var ikke mere mellem Brooklyn og jeg. Romeo og Cruz kom brasende ind ad døren efter en gåtur langs stranden, og de satte sig til bords og kiggede nysgerrigt på os. De havde sikkert allerede fanget den.

''Hvad er der sket?'' spurgte Cruz og lænede sig tilbage i stolen.

Jeg havde ingen lyst til at fortælle dem, at Brooklyn lige havde haft besøg af Sarah Parker, som tvang ham til at være med i en film. Unger er alt for ærlige til at vide den slags, og de ville sikkert finde alt information om hende, hvis ikke det allerede var blevet smidt på hele internettet. Sarah Parker var berømt! Hun var en superstjerne, en model, en sanger. Hun kunne det hele, og alle hollywoods drenge faldt pladask for hende. Men ikke Brooklyn. Han havde vreden i sine øjne, men alligevel en form for medlidenhed og sorg, som jeg ikke helt kunne forklare. Det stod uklart for mig. Brooklyn rejste sig op og kiggede rundt på os.

''Romeo,'' sagde han.

Romeo løftede hovedet og smilede uskyldigt. Hans hår var vådt, og bukserne var beskidte. Hvis han var en smule ældre, så ville jeg sikkert være forelsket i ham også.

''Ja?''

''Kom med mig.''

Brooklyn ventede utålmodigt, og da Romeo endelig rejste sig og gik hen til ham, hev Brooklyn ham op på skulderen og gik videre mod trapperne, som førte til værelserne.

''Hey! Kan du tage den med ro, Brook? Jeg er ikke en pirat!''

''Hold din kæft.''

Og så blev døren smækket til en af værelserne.