Kiss me Brooklyn

Jeg bliver boende

"Romeo, kan du lige gå ud?" spurgte jeg og kiggede på ham. Han nikkede og smilede, og inden han gik ud, klappede han mig på skulderen. Han var meget højere end mig, og det opdagede jeg først nu.
Brooklyn sad tavs og stirrede på mig, fulgte mine bevægelser og sad stille som en pind. Jeg lukkede døren forsigtigt og lænede mig op ad døren. Vi fik begge øjenkontakt. Så åbnede jeg munden, og det her var nok det eneste, som jeg ikke havde lyst til at gøre.

"Du burde virkelig være med i den film," sagde jeg så. Han så helt chokeret ud, men alligevel overraskede det ham ikke mere, hvilket jeg havde regnet med.

"Hvorfor det?" sagde han.
"Det er en enestående chance, som du burde gribe fat i."

Han trak på skuldrene og kiggede lidt op i loftet, som om han prøvede at undgå øjenkontakt med mig igen.

"Nej."
"Jo!"
"Nej, Anna."

Selvom jeg så inderligt ønskede, at han ikke tog af sted, lettede det ikke mine følelser og tanker, at han ikke havde lyst. Jeg ville ønske, at han gjorde noget for sig selv og prøvede at komme ud af sin comfort zone, men det så ikke ud sådan. Han ville være sit gamle jeg resten af sit liv, hvis han ikke gjorde noget ved det.

"Jeg kommer ikke med tilbage, hvis du ikke er med i den film."
Han hævede brynene og skulle til at sige noget, men hans mund lukkede igen. Øjnene pinede mit indre og gennemborede min hud. Hvor var det forfærdeligt.

"Hvad mener du med, at du ikke kommer tilbage?" spurgte han.
Jeg bed mig selv i læben og tænkte over, hvad det var, jeg rodede mig ud i. Jeg havde ikke lyst til at forlade familien, bare så Brooklyn kunne være med i en film. Men jeg blev nødt til det.

"Jeg bliver boende her i Danmark."
"Det kan du ikke."
"Jo."
"Nej," sagde han, men med endnu mere følsomhed i hans stemme, hvilket var det, jeg ledte efter.

"Du kan rejse tilbage til London med familien, og jeg bliver her," sagde jeg fast besluttet.

Derefter var der komplet stilhed i lokalet. Vi havde intet videre, vi kunne diskutere om, og det virkede som om min plan virkede.

"Ok," sagde han så.
"Ok?"
Han smilede let og rejste sig op og gik hen til døren, så han lænede sin krop mod min og kiggede dybt i mine øjne. Han tog fat i dørhåndtaget og trak let i den, samtidig med at hans hoved kom tættere på mit. Han lænede sig ned og kyssede mig blidt på munden. Jeg stod stivnet som en pind og var i al tvivl om, hvad jeg havde gang i. Det var bare et trick, som han havde planlagt. Jeg kunne ikke falde for det.
Jeg rev mig løs fra hans greb og styrtede ud af døren, mens tårende trillede ned ad kinderne. Hvor var jeg bare dum og til ingen verdens nytte..