Kysset, eller næsten

1K 35 2
                                    

Vi kom listende hen ad gangen og hen til Brooklyns værelse. Jeg satte mit øre hen til døren, og rigtigt nok lå han og sov. Vi havde alle en spand vand, mens Harper havde to krus.
Jeg åbnede stille døren, og så listede vi ind og omringede Brooklyns seng.
Jeg mimede, at vi skulle kaste vandet, når jeg havde talt til tre.
"en.. to.. og tre!"
Vi kastede vores bøtter med vand i hovedet på Brooklyn, som forvirret sprang op med vand i hele fjæset og hans perfekte hår.
"Hvad fanden i helvede?"
Børnene begyndte at grine og løb ud med deres spande, mens jeg blev her. Han var drivvåd, og det samme var den store seng. Vanddråber løb ned langs håret og ned til kinden. Det lignede, at han græd.

"Er du sur?" spurgte jeg og bed mig selv i læben.
"Selvfølgelig er jeg det, Anna," svarede han og smilede. Jeg sukkede og kiggede på det rod, vi havde lavet. Det var tydeligvis mig, som skulle rydde op.
"Jeg tager din dyne og hænger den på altanen, okay?"
Han nikkede forstående, og så flåede jeg dynen af ham. Det var der, jeg opdagede, at han kun var i shorts og bar mave. Jeg skulle anstrenge mig for ikke at kigge på ham. Jeg tog dynen ud på hans altan og baskede den i vinden, dernæst hang jeg den til tørre.

Da jeg kom tilbage, stod Brooklyn i bukser og t-shirt. Han var henne og rode i noget ved skabet, og så tog han noget ud. Det var en kjole.
Jeg åbnede munden og bevægede mig nærmere. Den var fantastisk. Den var hvid med blonder, og der var syet roser på siderne. Der hørte flotte smykker med, og jeg var allerede forelsket i det.
Jeg tog fat om kjolen, og jeg kunne lige forestille mig selv med den.
"Du har vel ikke glemt vores date i morgen? Altså sommerafslutningen?"
Gud, ja. Det var snart sommer, og det betød, at jeg havde rigelig tid til at gøre det, jeg havde lyst til. Sommer..
Jeg rystede bittert på hovedet og kiggede igen på den smukke kjole, som glimtede i mørket.
Han kiggede op og ned af mig, og jeg fangede ham flere gange i det.

"Kan du lide den?" spurgte han.
Jeg kiggede begejstret op på ham og omfavnede ham. Han var varm.
"Om jeg kan?" sagde jeg og trak mig fra ham. Han nikkede og gav kjolen til mig, så jeg kunne gøre mig lækker i morgen. Jeg kunne måske få Victoria til at hjælpe mig, hvis hun havde tid.

"Vil du vide noget?" spurgte jeg.
Han mumlede noget, jeg ikke helt hørte og satte sig ned. Jeg satte mig ved siden af ham, dog lidt på afstand.
"Jeg har fået et job."
Han klappede og kiggede mig i øjnene, så det føltes helt forkert og magisk. Var det overhovedet lovligt at se så flot ud?
"Uuh, Waterson har fået et job," sagde han drillende og lavede grimasser. Jeg kiggede surmulet på ham og overvejede at gå. Lige inden jeg blev tiltrækket af hans smil, hans øjne, bare ham.
Jeg kunne ikke andet end at rykke mig tættere på, og jeg førte langsomt mit ansigt tættere på hans.
Sarah..
Mine læber strejfede hans, men mere blev det ikke, før han rejste sig op og kiggede væk.
Jeg vidste det. Jeg var sikker på, at man kunne se sorgen i mine øjne, for jeg kunne ikke være mere skuffet. Han tænkte sikkert på sin kæreste, Sarah.
Jeg gik hen til døren og åbnede den, havde bare lyst til at forsvinde.

"Undskyld. Jeg vidste ikke, at du havde Sarah," sagde jeg så.
"Hvad? Sarah er.."
Mere nåede jeg ikke at høre, før jeg smækkede døren i og forsvandt nedenunder for at lave mad til børnene.

Kiss me BrooklynNơi câu chuyện tồn tại. Hãy khám phá bây giờ