Kiss me Brooklyn

Mit nye hjem

Jeg vågner ved, at nogen banker på døren.
Døren?
Jeg spærrer øjnene op og kigger rundt i værelset. Det er hvidt og stort. Der er en stor, dejlig seng, reoler, et skrivebord og et skab for enden af rummet. Der var omkring 4 vinduer herinde, og de var åbne. Vinden susede ind og gav mig kuldegysninger.
Jeg fik øje på papirerne på bordet, og der huskede jeg det. Så det var ikke nogen drøm.
Døren bankede igen og vækkede mig fra mine tanker.

"Kom ind," sagde jeg lavt. Døren blev lukket op, og Romeo trådte hurtigt ind af døren med et nervøst udtryk i ansigtet.
"Der er morgenmad," sagde han og skyndte sig væk i en fart. Jeg rejste mig fra sengen og sukkede. Det her var så mit nye liv. Der var nogle få ting fra den gamle lejlighed herinde, men ellers var det hele nyt og uvant.
Jeg kom i tøjet og traskede ned for at finde spisesalen. De små børn larmede, så det var nemt at finde rundt til spisesalen.
Da jeg fik åbnet døren, var der et stort spisebord i midten. Der var et køkken længere nede, og der var nogle kokke, som stod og lavede mad. Alle undtagen Brooklyn sad ved bordet, så jeg bevægede mig hen til bordet og satte mig ved Harper. Hun smilede lidt nervøst, men det forstod jeg godt.

"Har du sovet godt, Anna?"
Jeg løftede hovedet og så hen på Victoria med et smil. Jeg havde lyst til at gå hen og kysse hende. Hun var et kærligt menneske.
"Jeg sov vist som en sten," grinede jeg og kiggede igen rundt.
Der var en lysekrone hængende fra loftet, og lystet var så stærkt, at man nærmest blev blændet.
Efter noget tid kom maden rundt, og det var æg, bacon, toast og en masse andet. Brooklyn var her stadig ikke, og stolen over for mig var tom.
Alle begyndte at spise, og jeg begyndte at tænke på Brooklyn. Ville han ikke komme for sent?
Jeg skævede til David, som med det samme fik øjenkontakt med mig.
"Er der noget galt?" spurgte han og lagde bestikket fra sig. Jeg trak vejret af nervøsitet og legede med dunen på bordet.
"Skal Brooklyn ikke i skole?" spurgte jeg. Han så overraskende glad ud, efter jeg havde spurgt ham. Harper, Cruz og Romeo kiggede bare på mig. "Han spiser næsten aldrig, fordi han hellere vil sove længe." Cruz' stemme var blød, og han var også virkelig rar. Jeg nikkede og kiggede ned i min mad.

"Jeg må hellere begynde at gøre mig klar, så jeg kan gå i skole," sagde jeg og rejste mig op.
Romeo viftede mig ned med sin hånd.
"Vores chauffør kører dig fra nu af, så tag dig god tid." Jeg åbnede munden, men jeg kunne jo ikke rigtigt sige noget. I stedet nikkede jeg og plantede min røv i sædet igen.
Det var en virkelig sød familie, og det her var mit nye hjem.