Nye følelser

586 26 16
                                    

'Tak, George,'' sagde jeg og steg ud af bilen sammen med Luke, som ikke havde været særlig snaksalig under turen. Han nikkede blot eller rullede fraværende med øjnene. Det var fair nok. Han behøvede ikke at indrette sig efter mine behov eller andres, men jeg var sikker på, at han også havde noget, han skjulte. Han var hurtig og fleksibel, da vi kom til lågen, og han skyndte sig hen til hoveddøren og ventede.

''Nøgler, Anna,'' sagde han og vippede utålmodigt med fødderne.

Jeg nikkede og fumlede med min taske i søgen efter mine nøgler. Det tog desværre kun 4 forsøg, før jeg fik nøglerne sat i hullet, og vi kunne komme ind i varmen. Det virkede stille, og der var intet tegn på liv i huset. Luke smed skoene og var på vej op ad trapperne, men jeg nåede at standse ham, før han forsvandt fra mit syn.

''Luke, vent lige.''

Han stak sit lille hoved frem med de gyldne lokker og løftede det ene bryn.

''Hvad?'' svarede han.

Der var ingen tvivl om, at han havde hørt alle på skolen snakke om festen. Tænk, hvis han ikke havde, men det ville der være en minimal chance for. Luke kendte alle og tilrettede sig hurtigt miljøet, fik venner og blev populær blandt de ''seje mennesker'', som Luxa plejede at kalde dem.

''Den fest der,'' startede jeg. Han rullede med øjnene og strøg sit lange hår tilbage med hånden.

''Jeg hjælper dig med at få familien ud af huset inden fredag,'' afbrød han mig.

Jeg trådte chokeret et skridt tilbage og var helt målløs over, hvordan han kunne forudse mig så hurtigt.

"Luke," mumlede jeg og så ham kort i øjnene, før han forsvandt ovenpå.
Jeg stod tilbage og undrede mig lidt over, hvor familien kunne være, og hvorfor de var væk på den her tid af døgnet. Det kunne bare ikke passe, sagde jeg til mig selv. Jeg greb hurtigt min telefon frem og tastede Romeos nummer ind, og der gik en uendelighed, før telefonen blev taget.
Telefonsamtale

"Det er Romeo."
"Romeo!" udbrød jeg.
"Åh, hey Anna. Hvad så?"
"Hvor er I henne?"
"Har Luke ikke fortalt dig det?"
"Fortalt mig hvad?"
"Vi er taget på en mini-ferie, men bare rolig, vi kommer igen næste uge! Penge ligger i skabet, og du har adgang til næsten alle værelser og rum," svarede han.
"Åh, okay. Vi ses bare så.
"Ses."

Det var bare løgn! Jeg havde virkelig heldet med mig, selvom det måske ikke så sådan ud, men familien nåede ikke frem i tide til festen. Det var nærmest et mirakel.
Det skulle ikke undre mig, at det var Lukes værk. Han var god til at bruge og manipulere med folk omkring sig, og han fik altid, hvad han ville have. Luke, tænkte jeg og lukkede mine øjne kort. Måske var det alligevel meninngen, at Luke var kommet ind i mit liv. Ikke for at fucke alting op, men for at skabe nogle nye følelser i mig, som jeg aldrig har haft før.

F/N
Undskyld for denne lille note her.
Synes I om Luke og Anna?
Eller lyder Brooklyn og Anna stadig som en god idé?
Rigtig god mandag.<3

Kiss me BrooklynWhere stories live. Discover now