Kiss me Brooklyn

Havet

Motoren stoppede, og jeg vendte mit blik om og så ud af bilruden. Det eneste, som jeg kunne se herfra, det var øde marker med få afgrøder. Himlen var overvældende blå, og skyerne formede sig som fantasidyr i en drøm, som aldrig ender. Den ene dør blev lukket med smæld, og han bevægede sig hen til den dør, som jeg sad indelukket ved siden af. Her var varmt, dog koldt. Jeg fik kuldegysninger og holdt tæt om mig selv. Døren blev åbnet forsigtigt, og han stak sit lille hoved ind og kiggede sødt på mig, som en forælder kigger på sit barn.

''Kom,'' hviskede han og rakte sin hånd frem. Hans udtryk i ansigtet ændrede sig, da jeg greb hans varme, store hånd. Det føltes nærmest som min fars hånd, som jeg altid havde taget fat i, når jeg var i fare. Dengang var fare at blive stukket af hvepse eller gå ud i regningen, tordenvejr og ensomhed. Alle de minder bed sig fast i mit indre, borede huller og ødelagde det indre jeg. Det smil, som Brooklyn sendte mig, helede mine gamle sår og huller, og i det sekund føltes det så uvirkeligt og magisk. Jeg steg forsigtigt ud af bilen, stadig blikket rettet mod Brooklyn, som trak mig med på den anden side. Her var ingen biler, og det var kun vinden, som jeg lige kunne høre. Luften her var ren, opfriskende og dominerende, ligesom Brooklyn var. Han tog fat om mit liv og kørte sin hånd stille og roligt op og ned. Det var ikke krænkende overhovedet, og vi gik så stille hen til det gelænder, der var sat imellem vejen og havet. Ja, nemlig. Havet.

Jeg havde aldrig set sådan et smukt hav i mit liv, og jeg havde ingen anelse om, at der ville være et her i ødemarken. Der var høje klipper med træer, og det mindede mig om de drømme, jeg havde haft om at rejse til en ø. Havet var skrigende blåt, og den varme sol der skinnede ned, fik det til at ligne krystaller fra lang afstand. Havet var stille, dog var der måger, som fløj rundt der og skreg i håb om noget mad. Det var i hvert fald min teori. Uden jeg havde opdaget det, havde jeg åbnet min mund som et o, og jeg lignede sikkert en idiot. Brooklyn grinede svagt og aede mit hår i lange, bløde bevægelser. Jeg vendte blikket mod ham, og opdagede, at han hele tiden bare havde stirret med smalle øjne på mig. Rødmende, brød jeg den lille gnist, som vi lige havde. Min krop ville så gerne, men kunne ikke få mig selv til at vende mig om og kaste mig ind i Brooklyns arme. Jeg kiggede ned af gelænderet og og så sten og klipper langs jordmuren. Bølgerne i havet kæmpede sig op ad stenene, og de var så langt oppe, at man nærmest kunne række ud efter de små dråber, som kom til syne.

Pludselig kunne jeg igen mærke hans hånd ved mit liv, og der gik ikke mere end 5 sekunder, inden han trak mig ind til sig. Hans varme krop mod min føltes som et fyrværkeri, som var i gang med at blive antændt. Følelsen af at blive holdt af, er nok det mest fantastiske, en person kan føle. Mit hoved hvilede på hans bryst, og mine arme var stive som pinde langs ned ad min krop. Dog efter lidt tid løftede jeg mine arme og holdt om ham, som om jeg aldrig havde lyst til at give slip på ham. Sådan føltes det, selvom han aldrig viste følelser for mig, og det regnede jeg heller ikke med. Jeg regnede med, at det var en undskyldning, for at han ikke kom til ballet. Havde en trang til at udspørge ham, hvorfor han aldrig dukkede op, men det ville ødelægge alt det, som jeg havde prøvet at opnå. Jeg havde opdaget nye sider af Brooklyn, som andre ikke havde, og det var specielt i sig selv. Hans hjerte bankede hurtigt, men jeg følte, at mit bankede to gange så hurtigt. Den ene halvdel af mig var dødnervøs, men den anden var så selvsikker og rolig. Jeg elskede jo Brooklyn, og jeg havde svært ved at skjule det.

Jeg løftede hovedet og kiggede ham i øjnene længe, inden jeg atter besluttede mig for det. Jeg lænede mit hoved mere op mod hans, og jeg kunne sværge, at jeg stod på tæer, inden mine læber ramte hans. Jeg kyssede ham, som om jeg aldrig havde kysset en før. Jeg kyssede ham, som om det var manden i mit liv. (Tydeligvis ikke) Jeg kyssede ham, for det var det, jeg havde haft lyst til at gøre i alt den tid, jeg havde været med The Beckhams. Han kyssede igen på en intenst og romantisk måde, som jeg aldrig havde prøvet før. Hans vejrtrækning var langsom, og da jeg ikke kunne holde mig selv oppe mere, trak jeg mig fra ham.

Han trak vejret dybt og langsomt, men så trak han sig fra mig med et koldt udtryk i ansigtet.

''Hvorfor gjorde du det, Anna?''