Brothers

746 30 10
                                    

Brooklyns synsvinkel

"Hvad er der galt med dig, bro?"
Jeg sank en klump i halsen. Det havde været utrolig svært for mig at koble helt af. Jeg vidste, hvad der stod i brevet den dag, og hvad det betød. Jeg vidste, at Sarah en dag ville dukke op og lave rav i det hele, som hun altid gør. Jeg havde såret Anna en helt del, og jeg regnede ikke med, at hun ville tilgive mig. Jeg smækkede døren til værelset og satte Romeo ned på gulvet igen.
Han var nærmest chokeret over, at jeg overhovedet kunne bære ham. Træning interesserede mig ikke spor, men at løbe havde altid hjulpet på konditionen.
Han satte sig ned på sengen og tog en lilla pude op til sig. Han rynkede på næsen og sukkede.

"Det er den der film. Er det ikke?"
Jeg nikkede svagt og satte mig på en kontorstol, der var trillet ind under skrivebordet. Min krop føltes helt varm og svag, og jeg havde aldrig følt sådan før.

"Jeg ved bare ikke, hvad det er, hun vil have mig til."

"Hvem? Anna?"
Jeg rystede på hovedet.

"Sarah kom," sukkede jeg og strammede grebet om den kuglepind, jeg havde i hånden. Det var lige før, jeg kylede den hen mod Romeo, men det var mig, som var så rolig i sind og hjerne. Jeg kunne styre mig.

"Nårh, hende. Din dame fra 2 år siden?"

Jeg nikkede og vendte mig mod Romeo, som så meget forstående og bekymret ud.

"Hun er skidelækker," sagde han. Men så så jeg, at han ændrede sit udtryk i ansigtet.
"Men en kælling," tilføjede han for at råde bod på hans fejl. Det ændrede intet.

"Du ved, hvad hun vil gøre, Romeo."

"Hvad?" spurgte han og lignede ærlig talt et spørgsmålstegn i ansigtet. Det ville ske igen, hvis hun ikke fik sin vilje. Det ville ske igen, men denne gang meget værre.

"Hun holder på nogle af mine dybeste hemmeligheder, og hvis de slipper ud, så er det dommedag for vores karriere."

Romeo trak ikke på ansigtet, men lod sig selv glide ned ad sengen, så han lå på ryggen og kiggede op i loftet.

"Hvad er problemet i at være med i en film, Brook? Du får en masse penge, og piger beundrer dig, som var du Justin Bieber!"

"Justin Bieber kan rende mig," sagde jeg.
Vi var tavse i et øjeblik, men så gik døren op til værelset, og Anna kom traskende ind og afbrød stilheden.

"Kan jeg tale med dig, Brooklyn?"

Note://
Jeg har intet imod Justin Bieber, hvis nogen af jer misforstod, hvad jeg skrev.
Jeg synes, han synger godt, og han virker som en fantastisk person, hvis vi ser bort fra fortiden.
God dag allesammen<3
P.S - Undskyld for noten, jeg gør det normalt aldrig, og det er heller ikke noget, jeg ønsker at blive ved med. Håber stadig I følger med! Lad os ramme 20k inden weekenden.💞

Kiss me BrooklynWhere stories live. Discover now