Kiss me Brooklyn

Blue sky

''Kan du lige holde den her?'' spurgte Cruz og rakte en flaske frem, som jeg hurtigt greb.

''Ja, selvfølgelig. Hvor er Victoria og David?'' spurgte jeg og rynkede brynene. Jeg havde Harper og Romeo ved min side, og Brooklyn var i gang med at blive overfaldet af fans. Cruz trak på skuldrene og kiggede til siden.

''De kommer nok snart.'' Jeg kiggede til venstre og holdt øje med alle, som stod i lufthavnen. Folk kom og gik, og det drev mig nærmest til vanvid. Der var larm overalt, og jeg skulle samtidig holde øje med børnene, plus så skulle jeg flere gange kalde på Brooklyn. Sommetider skulle jeg tage ham med på toilettet, så folk ikke kom og tog billeder. I det nuværende øjeblik stod alle omringet om Brooklyn, og han stod der som sædvanlig og så kold ud i ansigtet, som alt var lige meget. Den varme sol skinnede ind af lufthavnens gigantiske ruder, og uden for stod alle flyene, som var i gang med at lande og lette. Blå himmel, varm sol og godt humør. Og forresten skulle vi til Danmark på ferie i et lille sommerhus tæt ved stranden. Jeg glædede mig til at vise alle de ting, som var her. Børnene ville elske det, og pigerne ville sikkert falde pladask for Brooklyn, den berømte stjerne. Jeg grinede ved tanken.
"Er de væk?" Jeg kiggede hen på Brooklyn, som stod virkelig tæt op ad mig og gemmede sig. Jeg låste båsen op og kiggede ud, og så lavede jeg tegn til, at han kunne komme ud. Han sukkede og tog sin telefon frem.
"3 beskeder fra min mor. Vi må nok hellere skynde os," sagde han og lagde mobilen væk. Jeg nikkede og fulgte med ham. Hans skridt var høje og upræcise. Der var ikke nogle fans i syne, men de skulle nok dukke op på et tidspunkt. Mens vi gik, kom jeg til at tænke på alle mine minder i Danmark. Mine veninder var dernede, min skole, mit gamle hus. Det hele stod bare og ventede på min ankomst. Min kuffert var tung og stor, og jeg havde svært ved at følge efter Brooklyn hele tiden. Han farede sikkert vild her.

"Der var I jo!" Victoria så rasende ud, men også lettet og udmattet. Hun holdt nogle pas i hånden, og hun talte os alle. David stod og så lidt passiv ud, som om konen skulle gøre det hele. Han kiggede ikke engang på hende.
"David, skat. Er du sød at hjælpe mig?" Victoria stod og rodede med billetterne, men David begyndte hurtigt at hjælpe hende og få orden i tingene. Det gik flydende.
"Følg efter mig, unger. Og i to," sagde hun og pegede på Brooklyn og jeg. "Ik forsvind væk fra mit syn igen." Jeg nikkede hurtigt og uskyldigt, som om jeg intet havde gjort galt. Men jeg havde stået og beskyttet Brooklyn mod skrigende fans i timevis! Mit hoved føltes tungt og varmt, og jeg havde en trang til væske. Alt blev pludselig sløret, og jeg kunne mærke mig selv miste balancen, som jeg gik. Pludselig styrtede jeg mod jorden med hovedet først, og min krop ramte jorden som en sten.
"Åh gud!" kunne jeg høre Victoria råbe. Alt blev dæmpende sort.

"Hun skulle gerne være ok til at flyve. Bare sørg for hun ikke mangler væske." Mine øjne lukkede sig hurtigt op, og en genkendelig duft var nær. Brooklyn sad ved siden af og kiggede ud i luften. Da jeg havde fået et større overblik, så jeg, at vi var inde i et privatfly, første klasse. Selvfølgelig. De var jo rige. En læge stod ved ude ved kabinen og snakkede med Victoria, mens børnene var spændt fast til stolene ved siden af David.
"Tak! Jeg skylder dig mange gange," sagde Victoria og nærmest bukkede sig for lægen, som egentlig ikke havde gjort noget. Læger er overvurderede på alle måder. De kommer og tjekker en, som om de ved alt. Nej, jeg kan ikke klare turen. Jeg er træt, jeg er udmattet, jeg er dårlig og syg. Det føles som om mit hoved skal eksplodere, men næ nej, det kan lægen ikke se.
Der lød en lille melodi i flyets højtaler, og en stemme, nok piloten, begyndte at tale.

''Velkommen Beckhams og Anna, håber I får en god rejse til København.''