A love story

Berlin

Det var sommer nu, og vejret var skønt. Alle var udenfor Undtallen mig. jeg sad inde mellem alle flyttekasserne og stirrede rundt i det tomme værelse. mit nye værelse. før boede vi i new York, nu boede vi i Berlin. vi var kun flyttet fordi min far tvang os. efter min mors død gik mine dage i ring, derfor flyttede vi hertil.

Det var et lille villa hus tæt på havnen. Huset var enlig meget hyggeligt, men det var meget anderledes fra den gamle lejlighed. der skete ikke en skid her. men det var dejligt at vi var flyttet tættere på Josh. mig og Josh havde haft et langdistance forhold.

Min far skulle på arbejde i morgen, så skulle mig og min bror Mads være alene hjemme. min far arbejder stadig i new York, så han flyver altid derover og overnatter i flere dage. så er mig og Mads alene hjemme. altså hvis ikke Emma er her. Emma er Mads' irriterende kæreste. Mads er et par år ældre end mig, men Emma er på min alder.

Jeg kiggede ud af vinduet og konstaterede at solen skinnende for meget til de sorte jeans jeg havde på, men jeg gad ikke skifte, jeg måtte bare holde mig indenfor idag.

Jeg rejste mig fra sengen og gik over mod den flyttekasse der indholdt billeder, vaser og andre nipsting. jeg rodede lidt rund til jeg fandt hvad jeg ledte efter: et billede af min mor. vi lignede hinanden, begge med mørkebrunt hår og brune øjne. vi bar ikke særlig høje og heler ikke specielt tynde. Jeg savner hende. da hun døde i foråret gik min verden i stå. men så kom Josh. han reddede mig fra alt det onde.

Jeg skal starte på gymnasiet imorgen sammen med ham. Josh skal godt nok gå to klasser over mig, men det gjorde ikke noget.

Jeg lage billede fra mig og kiggede rundt i værelset. det var meget større end mit gamle værelse plus at der var et badeværelse og et Walk-in closed med. det var unødvendigt, men min far mente at vi manglede plads. Jeg mangler ikke plads, jeg mangler min far og mor. min far har aldrig tid, og det er alt jeg mangler. han lider både sag stress og depressioner.

To bank på døren forstyrrede min tankegang. ''kom ind'' råbte jeg og min far kom ind.

''Jeg ville bare lige fortælle at jeg tager et fly i aften i stedet for imorgen tidlig'' jeg var ligeglad. der var ikke noget nyt i denne situation.

''Okay'' sagde jeg ligeglad, og han sukkede og lukkede døren.

.  .  .

der var nu gået et par dage men alligevel havde jeg ikke fået nogle venner. kun josh vil snakke med mig. jeg kigger ud af vinduet, jeg skal til at i skole. jeg gider virkelig ikke, det hele var bare bedre i new york. jeg tager min taske og går ned af trappen. min storebror har fri i dag. så Emma er her selvfølgelig. men heldigvis tager de begge til fest i aften, så anna kan få lidt ro fra den irriterende emma. mads ved godt at jeg ikke kan lide hende. jeg skynder mig forbi døren ind til stuen i håb om at de ikke opdager mig. yes de så ingenting, de har for travlt med at sidde og grine falsk og spille søde.

"jeg går" råber jeg ind til dem ude fra gangen.

"jaja, fnis" hun er skrækkelig.

jeg går hen på skolen, og bliver modtaget med den desadvandlige hvisken og pegen. skønt....

jeg ser josh

"josh, josh!" råber jeg og begynder at små løbe over imod ham.

"hey skat" siger han og trækker mig ind i et kram. han kigger på mig ganske kort og kysser mig derefter på munden, jeg gengælder det selvfølgeligt. han tager min hånd og siger :

"skal jeg ikke følge dig til din klasse?"

"gerne" siger jeg og bliver en lille smule rød i kinderne.

"jeg tænkte på, om du ville med til fest hos en af vennerne?" tjaaeh et eller andet sted havde jeg meget mere lyst til at sidde derhjemme og hygge med film, men selvfølgelig sagde jeg ja. vi aftalte at han skulle hente mig lidt i ni og så fulgtes vi derover.

det var nu efter skole og jeg var på vej hjem. jeg glædede mig til i aften som et lille barn. jeg når kun at gå lige ud fra skolens hegn før jeg møder josh og nogle af hans venner.

"hey" siger han og smiler. hans smil er perfekt og hans blonde hår blafre let i vinden og hans øjne skinner. han går med to drenge og et par piger.

"hej" siger jeg lavt. pigerne stirre ondt på mig i mens fyrene smiler sød til mig. hvorfor kan ingen piger lide mig?!. en akavet stemning lægger sig omkring os.

"nå joeh" siger josh lidt efter" dette er min kæreste fra england"

england?? seriøst ? jeg kommer fra new york. jeg siger det ikke højt. jeg håber han selv kommer i tanke om det. men det sker ikke.

"nå jeg må hellere gå" sagde jeg lidt trist. jeg vendte ryggen til dem og begyndte at gå. en hånd tager fat i min skulder. det er josh. "hvad er der galt skat" sagde han trist" jeg kiggede bare ned i asfalten og lod som om han ikke stod der. " skat?" siger josh lavt. " jeg ved godt det er hårdt alt det her med din mor og flytningen, men du er nød til at prøve på at passe lidt bedre ind". jeg nikkede selv om jeg er dybt uenig, bare glemme sin mor og spille super sød og mega falsk. uenig. han kyssede mig blidt på kinden og sagde farvel.

Resten af vejen hjem var lang. jeg tænkte på i aften, og om det ville blive sjovt.

Klokken var 16:00 da jeg kom hjem og Mads og Emma var der ikke, heldigvis!