A love story

Tøssefilm og mascara

Vi sad længe inde på hendes værelse hvor hun bare græd og jeg trøstede så godt jeg kunne. jeg kiggede på uret som stod på det lille natbord. Klokken var lidt over fire.

"skal vi ikke se en film?" spurgte jeg bare for at lave noget andet end at side her i flere timer.

" jo hvad skulle det være for en film?" spurgte hun og tørede øjnene. jeg tæmkte lidt: ville en action film være bedst nu hvor hun ikke var så lykkelig eller hvar hun ligesom Terra som Bare skulle se film og spise is, og ligne en stor elendighed. Jeg havde ingen ide.

"hvad med at jeg går ned og ser om Isac har en film?" spurgte jeg. han måtte da vide nok om piger til at kunne vælge sådan en film som passede til nu. jeg åbnede døren og gik nedenunder.

der var ikke nogle mennesker nedenunder så jeg gik bare ind i stuen for at lede. Jeg kiggede hylder og skabe i gennem men heldet var ikke med mig. så gik jeg ind i spisestuen hvor et stort gammel skab stod. det måtte være der. Jeg åbnede og skimmede indholdet let. Ingen film.

Jeg gik tilbage til stuen, og kiggede rundt i rummet for at skabe et overblik. hmm en dør til et rum jeg ikke havde været inde i endnu! Måske var der isac's far der sov der. jeg gik derover og tog fat i håndtaget. døren fløj op og foran mig stof et kæmpe kontor med store vinduer og en enorm lysekrone. Men det var dog ikke det der fangede mit blik, det var det store skab som stod midt i rummet som en rumdeler. Skabet ene låge stod lidt på klem og jeg kiggede ind i den. BINGO! fyldt med cd'er fra alle årgange.

Jeg kiggede lidt, men da mit blik faldt på bourne serien fik jeg skyldfølelse! Jeg havde slet ikke konataktet terra eller tamara hele someren og nu var vi allerede i september. Jeg skar ansigt ved tanken om at miste de to, eller ihvertfald Tamara.

Jeg ledte vidre men pludselig blev en hånd lagt på min skulder, og jeg fik et kæmpe chok "argh" skræg jeg og sprang op "hvad laver du?" det var Isac der spurgte og jeg fælte mig åndssvag. at stå her og rode i andre folks gamle film. "øhm... jeg..jeg ville bare lige.. øhm, du ved...finde en film" svaret var åndsvagt, og jeg følte mig som en tyv.

Isac kiggede mørkeligt på mig "en film?" spurgte han undrende.

"ja det er fordi at Emil har slået op med Natalie, så hun har kærestesorg" denne gang lyd mit svar mere rigtigt og ikke så usikkert.

"nååeh, så skal i helt sikkert se den her" sagde han og begyndte at søge i hylderne. han fandt en film, som så meget ny og moderne ud, A love story hed den. "tak" sagde jeg og tog imod filmen. "du har tjek på piger" sagde jeg. Enlig mest for sjov men han smilte aligevel som om det var rigtigt.

Jeg gik lige omkring Cats værelse og fortalte hvordan det hang sammen med Natalie. Hun ville rigtig gerne være med til at se film selvo hun havde set den mange gange før.

Jeg faldte i søvn under filmen.. Måske fordi den var kedelig ellers også fordi jeg var træt. Men de lod mig bare sove. Da jeg vågnede var den slut og de sad og lagde neglelak. Jeg er ikke så stor fan eaf neglelak men alligevel havde jeg besluttet mig for at tage noget på i morgen.

"jamen godmorgen, sovetryne" sagde Cat drillende. jeg "ha ha" sagde jeg bare og kiggede på klokken. klokken var omrking syv og jeg kunne godt mærke at det var lang tid siden jeg havde fået mad.

"skal vi snart spise?" spurgte jeg søvningt

"ja Isac er igang med at lave mad nu, så det skulle gerne snart være færdigt" svarede Natalie. hun så meget bedre ud nu, hvor de havde fjernet hendes mascara og resten af det ødelagte make up.

Jeg gabte og gned mig i øjnene, helt ubevidst om at jeg tværede min mascara ud i hele ansigtet. Cat fniste af mig og først der tænkte jeg over det. Jeg gik ud på det lille badeværelse og fjernede det værste. på vej ud mødte jeg Isac, som meddelte at vi skulle spise.

Vi sad om det lille bord, og igen var det bare Cat der snakkede. Jeg tænkte på Tamara. den måde jeg bare havde sat hende på pause var ikke fair. en pludselig bip-lyd forstyrrede min tankegang. Det var natalies mobil. hun tog den, men lige å snart hun høtte hvem det var gik hun ind i stuen og lukkede døren efter sig. Vi sad lidt i stilhed før vi kunne høre hende råbe "VI KAN JO IKKE BARE SENDE HENDE RETUR!!!" hun græd igen kunne man høre, men så blev der helt stille og døren til stuen blev åbnet. Hun kom grædende ud man kunne godt regne ud at der var på grund af Emil.

"Anna må jeg lige snakke med dig?" spurgte hun, og jeg stivnede. Havde hun fundet ud af at det var mig Emil kyssede?