A love story

Natalie

Isac's store audi holdte ind til siden og vi gik ind i den. jeg steg førdt ind hvilket vil sige at jeg sad ud mod et vindue, så kom natalie og til sidst cat. vi havde smidt vores poser over på forsædet så vi kunne side sammen på bagsæderne. Cat plaprede løs om alt muligt så vi andre kanp kunne få et ord indført, og natalie så ikke særlig glad. jeg kiggedew undersøgende på hende men hun kiggede bare ned i hendes skød hvor hendes telefon lå. Jeg læste displayet på den men, jeg kunne ikke finde noget som kunne gøre hende trist, kun en besked fra Emil.

jeg tog øjnene fra hende og kiggede istedet ud af vinduet. Der var ingen der sagde noget udover cat, som tilgengæld snakkede i fuld fart. Turen derud tog ca. 20 minutter men det føltes længere eftersom den akavede stemning havde lagt sig omkring os.

Da vi var ved huset gik bare ind på værelset med det samme, for at læggge mine nye ting på plads. Bagefter ville jeg lige gå ind og kigge til Natalie fordi hun virkede ikke helt tildfreds. Jeg åbnede døren og gik ud på gangen. Natalie havde det værelse der lå længst væk fra mit så jeg kunne ikke høre gennem de tynde vægge om hun sad derinde.

Jeg gik ned ad gangen og da jeg nåede cats rum kiggede jeg kort ind af den åbne dør. Hun lå på maven i sengen og lyttede til musik gennem høretelefoner. Hun nynnede selv med og jeg kunne høre st det var hendes gamle ynglinds sang, stay med rihanna. jeg gik videre og jeg var nu så tæt på Natalies dør at jeg kunne høre hende snøfte. jeg bankede let på døren og jeg kunne høre at hun blev forskrækket. hun løb lidt rundt i værelset før hun smed sig i sengen igen. "kom ind" råbte hun men hendes stemme var svag og grødet. jeg gik ind og til min overraskelse sad hun bare på sengen og kiggede på mig. Men hendes mascara var løbet så hun kunne ikke skjule at hun havde grædt.

"Jeg ville bare se om du var okay" sagde jeg kejtet og smilede endnu mere kejtet til hende. Hun kiggede på mig som om hun skjulte noget.

"Hvofor skulle jeg ikke være okay" spurgte hun, men man kunne tydeligt høre at hun var ked af det. "du lyder ikke okay" vedblev jeg. hun lagde sig tilbage i sengen og begyndte at hulke.jeg satte mig hen til hende og aede hende på ryggen

"Han har slået op" udbrød hun pludseligt. Ikke med en svag stemme men en kraftig og vred stemme. Jeg svarede ikke men holdte istedet om hende, hvilket var ret kavt eftersom at hun lå ned med huvedet begravet i pudden. "ved du hvorfor?" spurgte jeg, men svaret var jo indlysende, han ville hende ikke mere.

"Ja, Jeg var ham utro, som hævn over at han var mig utro" Hendes stemme var ikke kraftig mere men bare fortrydende. "var du ham utro!?" spurgte jeg forbavset. De var måske ikke det smarteste at spørge om lige nu men jeg ville rigtig gerne vide det. "nej ikke rigtig, vi kyssede bare men Emil tog det meget personligt så nu vil han ikke se mig mere" hun lød ikke helt oprigtigt ked af det "og han Skrev idag at jeg kunne hente mine ting udenfor huset når vi kom tilbage, det il sige at han har pakket det for mig og at han ikke engang vil sige ordenligt farvel" Hun hulkede endnu mere. "Jeg fatter det bare ikke" fortsatte hun. "han virkede bare så glad for mig, men så var han mig utro, med en eller anden pige. De kyssede godt nok kun, men alligevel" jeg var ikke så god til at trøste, det kunne jeg godt mærke.

"det var før du rejste til hollywood , da han besøgte jer, da fandt han en sød pige som han så kyssede med". SHIT!!! det var mig!! jeg vidste slet ikke han havde en kæreste den gang og nu har jeg såret min veninde uden jeg anede at hun eksisterede. Det var den aften før jeg skulle rejse, der kyssede han mig på sofaen, og nu ved hun det!! Bare hun ikke ved at det er mig.

"ved du hvem hun er?" spurgte jeg nervøst. Hun fik lidt bedre kontrol over sine enorme hulk, og så svarede hun "nej, heldigvis ikke. For ellers havde jeg flået hovedet af hende" Hun lød hidsig og jeg havde på ingen måde tænkt mig at fortælle hende at det var mig. Selvom hun måske ville forstå det eftersom at jeg ikke vidste at de var sammen. Men ligenu tror jeg ikke det er tiden at fortælle at det var mig. hvofor skal sådan nogle ting også lige ske for mig?! hvad har jeg gjort som får Gud til at hadde mig så voldsomt?