Juleaftensdag... Det er idag. Jeg må indrømme at julehumøret ikke er her lige nu. Der er hverken sne eller julepynt. Der er heller intet juletræ! Man kan stort set ikke finde juletræer her i New Mexico.
Emil var taget ud på jagt efter et, imens skulle jeg passe Aeya. Det var lidt akavet, for hun har vist indtryk af at jeg er psykisk ustalbil. Det er jeg måske også lidt, men det er stadig træls hun ved det. Jeg burde være den voksne, som kan hjælpe hende, men det virker som om hun er mere voksen end mig. Desværre.
Lige nu sidder Aeya og leger med dukker, mens jeg soler mig. Det har været en lang dag, og jeg er træt allerede nu, selvom klokken kun er omkring fire. Jeg burde tage mig sammen! Men hvad skulle jeg så lave, som viser at man har overskud, og masser af tid. Tage ud og handle? Tjaeh det virkede da meget modent.
Jeg løb op på vores værelse. Emil er begyndt at sove i min seng hver nat, så det er vel ikke mit mere.
Jeg flåede noget lidt pænere tøj ud af skabet og hoppede i det. Jeg redte mit hår, og tog parfume på. En farverig læbestift satte prikken over i'et. Jeg løb ned til Aeya igen og tog hende i hånden.
"Kom! vi skal ud og handle" sagde jeg og trak hende op og stå. Hun holdt sin ene dukke hånden og den anden, i munden?
"Hov, kan du lige spytte den ud?" sagde jeg og pegede på dukken. Hun spyttede den ud midt på gulvet, så der blev en plet af hendes savl. Rigtig lækkert!
"Tak" sagde jeg og vi gik ud til vejen. Der kørte ingen busser her, så det måtte blive en taxi. Jeg ringede taxi-selskabet op og de lovede at en taxi ville komme inden for de næste 20 mminutter. Jeg fortræd at vi gik herud så tidligt. Jeg er ælendig til børn, så i løbet af de tyve minutter kunne alt nå og ske. Jeg satte mig på en høj sten. Her var ingen rigtig vej, kun grus og sand.
"Vil du være min mor?" sporgte Aeya, og jeg fik store øjne.
"Øhm altså hvis du vil have mig til at være det" sagde jeg lidt.. nervøst?
"Jeg mangler en"
"Jamen det kan jeg da godt være! Jeg troede du syntes jeg var psykisk syg?" Hun kunne slet ikke forstå sætningen. Hun er hvad? fire eller sådan noget. Hun ved slet ikke hvad en psykke er.
Jeg kunne også købe en julegave til Emil og Aeya! Godt nok var Aeya med, men jeg kunne bare smugle en med.
Taxien kom efter tyve minutter, som lovet, og vi steg ind
"Jeg skal til butikkerne her i området" Sagde jeg og spændte mig og Aeya fast. Jeg kigger op på Taxichaføren. Jeg synes at jeg har set ham før?
"Har jeg set dig før?" Spørger jeg.
"Jeg kørte dig fra hospitalet for en uge siden" sagde han og rettede på sig. Der var noget ubehageligt ved den mand!
Jeg betalte ham og vi gik ind i den første butik, som solgte legetøj. Aeya blev ekstremt begejstret og fløj rundt mellem hylderne, og jeg fulgte striks efter. Pludselig stopper hun, peger på en kæmpe pony, og siger "Den ønsker jeg mig!".
. . .
Jeg købte ponyen og noget til Emil. Selvfølgelig i smug, så Aeya ikke så det.
Vi sad i lænestolene udenfor, og slikkede sol. Her var jo aldrig koldt, så vi kunne sagtens ligge her juleaften. Pludselig rejser Emil sig og går indenfor og da han kommer ud igen har hanto gaver med.
"En til min prinsesse og en til min anden prinsesse" siger han og uddeler gaverne.
"Tak" siger jeg og pakker den op. Der er en halskæde, med et lille hjerte-vedhæng, i sølv.
Jeg omfavner Emil og masser livet ud af ham."Tusind tak!"
Jeg har jo også købt noget til ham, så det hentede jeg. Han så meget overrasket ud da jeg gav ham gaven.
"Har du købt en gave til mig?" spurgte han glad og overrasket. Jeg nikkede bare. Han løsnede båndet og åbnede æsken. Han hev det lille dogtag op.
"Tusind tak" sagde han og omfavnede mig.
"Så blev de sku aligevel jul!"
YOU ARE READING
A love story
Teen FictionAnna's kæreste Marcus lider af en sygdom som kommer til at koste ham livet. Det ved Anna bare ikke før det går galt. Marcus ved at han ikke har lang tid tilbage men alligevel lader han Anna tage til koncert i den anden ende af landet. Anna tager afs...