A love story

Den sidste sommer sammen.

Det er tidlig morgen, mit vækkeur har vækket mig og jeg ligger dvaskt i min seng. Solen skinner idag. Det er fantastisk vejr og fuglene synger udenfor. jeg stiger ud af min seng og trækker i et par shorts og en T-shirt.

Jeg trasker ned af trappen og til min overraskelse er Mads oppe og Emma er her ikke! YES!

''Godmorgen'' siger jeg frisk og vandre videre ud i køkkenet. Mads mumler noget og jeg regner med ,at det er 'godmorgen' han prøver at formulere.

Jeg spiser min morgenmad og går så op Og børster tænder osv. m

Klokken er næsten syv og vi står i gangen og venter på vores far.

Vi ser hans bil Bakke ind i indkørslen. Han kommer ind af døren i hans jakkesæt og sætter sin lille kuffert op ad væggen. han omfavner først mig og så bagefter Mads. Han Tager ikke sine sko af men går bare direkte ind i huset.

''Kom, børn og sæt jer'' siger han på vej ind i spisestuen. Vi sætter os alle sammen ved bordet. det er først nu jeg ligger mærke til hvor træt min far ser ud.

'' Jeg har en vigtig nyhed'' starter han ''Emil kommer hjem i morgen, og skal bo her lidt tid, men jeg rejser i aften så i må klare det selv.'' EMIL! jeg husker tydeligt Emil. han er min adoptivbror som aldrig kom. jeg husker det tydeligt:

vi sad ved bordet i new york om morgenen. Alle fire..... min mor sad med en computer på skødet. vi skulle finde en ekstra pige til vores familie. jeg var lige fyldt otte, og jeg ønskede mig kun en søster i gave. Men der var ingen den eneste der var, var Emil som var ni. Min mor blev fuldstændig forelsket i den dreng, men han kom aldrig på grund af rod med systemet kunne de ikke sende ham herover. men vi havde haft ham i alle sommerne i endtil han fyldte 16 år, for så måtte han forlade børnehjemmet og flytte selv.

"jeg fik kontakt med ham over facebook" begynder min far igen. der er tavst og vi sidder helt stille, endtil min fars telefon ringer. "jeg er nød til at tage den" siger han går ind i stuen. jeg går op på mit værelse og smider mig i min seng. jeg havde en dagbog engang, den var fyldt med alle de breve han havde sendt til mig om vinteren. men pludselig stoppede han med at sende breve, det var lige der mor døde. der vor jeg allermest havde brug for dem. Måske har jeg stadig bogen. jeg kigger rundt på alle flyttekaserne som stadig står på gulvet. 'den må være her' tænker jeg og begynder at rode i den kasse der står aller tættest. der var den.

Jeg trækker en lille lyserød bog op fra kassen, den er støvet og låsen er ret så rusten, så jeg trækker bare låsen fra hinanden og et brev falder ud og ned på gulvet. jeg samler det op og åbner det:

Kære Anna

jeg er ked af at du ikke har tid til at skrive mig her til vinter hvor det er min 15 års fødselsdag. men det er okay.... vi er nok ved at vokse fra hinanden... du har jo så meget andet at tænke på end mig. men alligevel håber jeg du bliver glad for min gave.

knus, Emil:)

Der var et lille billede klistert fast til bunden af brevet. Billedet var af Emil. En dreng med brunt tykt hår og blå øjne.

jeg husker den vinter hvor jeg sad og åbnede hans sidste gave som var en halskæde med et lille sølv hjerte. jeg har ikke halskæden længere,den faldte i havnen da jeg kiggede i vandet. Emil sagde at det var ligemeget, det var jo tanken og ikke tingen. Det var den sidste sommer sammen.

klokken var næsten tolv da jeg lagde bogen fra mig og besluttede at tage i centeret. Jeg gik ned af trappen og ud i gangen. MIn far sad ved skrivebordet og arbjede imens mads så tv. "jeg tager i centeret" sagde jeg og tod mine sko på. jeg stod cirka et kvarter og ventede på bussen. den var forsinket som altid. i bussen lugtede der gammelt og støvet og der var næsten fuldt. jeg fik en sms:

"hey sweetie, skal vi mødes?" det var fra Tamara

"øhm jeg er i centeret" skrev jeg

"jeg kommer! vent ved bustoppestedet!"

Tyve minutter senere kommer den bus Tamara er med og hun stiger ud af bussen. vi hilser på hinanden og beslutter os at starte med at gå på mac d.

" har du noget arbejde?" spørger hun og kigger nysgerrigt på mig.

"nej" svare jeg kort og godt

"vil du heller ikke have et? " spørger hun så.

" jo jeg vil gerne være skuespiller men det er en svær karriere og der har ikke været fremskridt i et godt stykke tid nu, så jeg er ved at give op!" svare jeg, fpr det er min drøm....a jeg blev 11 år begyndte jeg til drama og efter det teater skole og efter det skuespiller skole.

"jeg kender et sted hvor du kan ansøge om at være med i film. godt nok kun som små roller men det er da også fint nok" siger hun!

"mener du det" råber jeg ud over hele stedet, og folk kigger nu herover.

"ja, vi kan tage derover i morgen!" siger hun og vi aftaler at hun skal hente mig ved 12 tiden. vi beslutter at gå vidre og vi forlader derfor mac d. udenfor lugter der af benzin og røg. der er overaskende nok ikke særlig mange mennesker idag. vi skyder genvej over en parkeringspalds men stopper op da vi ser to drenge. de har solbriller på så man kan ikke rigtig se hvem det er, men alligevel syntes jeeg der er noget bekendt ved den ene.

"Emil?" siger jeg forbavset "Emil?!!" råber jeg og løber over i mod dem. Han tager solbrillerne af og selvom de står lidt væk kan jeg tydeligt se at det er ham.

Jeg springer op i hans favn og kysser ham hurtigt på kinden

"hej, prinsesse" hvisker han ind i mit øre. han sætter mig ned og jeg kan høre at Tamara er på vej her over. "hvaee, er i kærester"? spørger hun og så må jeg jo til at fortæller hele historien om Emil.

"hvorfor har du ikke besøgt od, når du aligevel var hjemme?" spøger jeg ham og han trækker blot på skuldrerne. "kom" siger han og vi går ind i centeret alle fire sammen.