vi sad spændte og ventede på om jeg ville få rollen. de havde lovet at sende en mail hvis det var at jeg fik rollen. klokken var 11 minutter i tolv og var MEGA spændt! Tamara sad på den ene side af mig og Emil på den anden side. Mads lå stadig og sov.de holdte mig i hver sin hånd og vi ventede bare på at der skulle ske noget. en mail popper op på min skærm og den er fra Rachel Parker stod der. Nu var det alt eller intet. Emil gav min hånd et klem og jeg slap den for at åbne mailen. jeg tog en dyb indånding og kliggede på mailen. den åbnede:
Kære Anna Hatting:
du har fået rolen som Ellen, rose maynot i filmen the bourne 5 som kommer til at hedde: bourne is back. Men de betyder også at du allerede om to dage skal stå klar til at flyve til hollywood hvor du skal bo på et hotelværelse med tre andre skuespillere. de er også amatøre. derudover skal du tage timer i sang og skuespil, de vil lære dig at kæmpe uden du eller andre kommer til skade.
vi ses i lufthavnen klokken 6 am- Rachel Parker.
jeg sprang op ftra stolen og begyndte at skrige. Emil og tamara omfavnede mig og vi råbte så højt at vi vækkede mads som kom spurtende ned af trappen og hen og krammede mig. "lad os pakke" foreslog tamara og vi løb op på mit værelse.
klokken var næsten fire og Tamara skulle besøge sin kusin så hun måtte derfor køre hjem. Jeg sad i sofaen og så bourne filmene igen for at lære at den. Emil kom ind og satte sig ved siden at mig.
"hvad ser du?" spurgte han og jeg forklarede ham det. vi sad og så dem sammen og vi syntes begge at det er gode film. Mads kom ind og stod lidt i dørkarmen.
"jeg går over til Emma" sagde han og tøffede ud i gangen. "okay" råbte vi næsten i kor og han gik så. jeg gik ud i køkkenet og fandt noget slik og sodavand, men da jeg kom tilbage havde Emil indaget hele sofaen. Jeg satte tingene fra mig og kiggede på ham.
"desværre der er ikke plads her" sagde han for sjov og kiggede på mig. Jeg satte mig bare på ham og væltede ned oven i ham. " sådan går det når man tager min plads" sagde imens jeg grinte og han grindede også. han væltede mig over til ham så jeg lå på hans bryst og kiggede ham i øjnene. jeg smilte et kort smil og kiggede så på skærmen. men det forstyrede mig at han stadig kiggede på mig så jeg kiggede på ham igen.
Vi havde øjenkontakt. han gravede sin hånd fri og nussede min kind. han lænte sig op mod mig og kyssede mig på munden. jeg gengældte det og vi sad bare der i et stykke tid. jeg trak mig fra det og kiggede ham i øjnene. jeg lagde mig til rette på hans bryst og vi så resten af filmen. "jeg er træt" sagde jeg. "skal jeg bære dig ovenpå?" spurgte Emil. han løftede mig ovenpå og lagde mig i sengen. "godnat" sagde hanog slukkede lyset og gik ud af mit rum.
. . .
Det var idag jeg skulle til hollywood!! jeg havde pakket færdig og jeg var så klar til at tage afsted, og det var en god ting for jeg skulle køre meget snart. Jeg gik ovenpå hvor Emil stod udenfor hans værelse og sms'ede med nogen. Jeg gik bare forbi ham og vidre ind til mit værelse. Stemningen havde været ret akavet efter i foregårs.
jeg tog min taske på ryggen og min kuffert i hånden. Jeg gik ud på gangen og vidre over til min storebrors værelse og bankede på. "jeg er klar" sagde jeg og gik ned i gangen for at tage sko på. Jeg tog mine kanvas sko på og bandt dobbeltknude på dem. Det gjorde jeg altid når jeg skulle noget uvant. "vi har travlt!" råbte jeg op af trappen for at få Mads til at skynde sig, selvom vi var i god tid. Han kom traskende ned af trappen i han 'søndags-tøj' og med et æble i hånden. Emil kom også men han var velklædt som altid.
"Hvor lang tid tager det at optage filmen?" spørger Emil. " indtil vi er færdige" siger jeg og prøver ikke at få øjenkontakt. "okay" siger Emil og ser skuffet ned. Mads åbner døren og begynder at gå ud. "farvel Emil" siger jeg og går bare ud til bilen. Det var svært for mig at sige farvel, for selv om at vi ikke var på talefod, var han aligevel den bedste ven jeg nogen sinde havde haft.
køreturen var lang og kedelig, men det var dejligt at mads var der for han havde en berolig efekt på mig. vi stoppede og jeg var mega nervøs, selvom jeg ikke rigtig har problemer med at flyve. Jeg tjekkede ind og sad i venterummet og øvede mit manuskript. "blackbraier er ude nu" " du husker ingenting vel?" jeg øvede dem igennem dem igen og igen. selvom at det var de eneste to linjer jeg skulle sige i den scene. Nogen prikker mig på skulderen op jeg får et kæmpe chok. jeg vender mig om og ser en dreng som står med sin håndbagage i hånden. " hej" siger han " jeg ser du øver på Bourne fem" fortsætter han. jeg stirrer nok rigtig meget på dette tidspunkt. " vi kan øve sammen... og forresten hedder jeg Marcus og jeg skal også være med i stykket" siger han og jeg synker en klump og blinker et par gange med øjnene inden jeg svarer "okay " han sætter sig ved siden af mig og vi sidder og øver. Han skal spille min bror.
"alle passager i ventesal 4 skal gå mod fly 425 som flyver mod hollywood"
vi rejser os og går mod flyet da Marcus siger " jeg må hellere finde min bror, så vi ses" jeg sagde farvel og vi skilte os. jeg gav kvinden mit pas og hun stemplede det og lod mig gå ind i det enorme fly som var delt op i tre rækker. jeg fandt min plads og sætte mig. Jeg sad i den midterste række helt ude i siden. Marcus og hans bror kom gående. De måtte være tvillinger for de lignede virkelig hinanden. de skulle side til højre for mig, på den anden side af gangen. Da Marcus så mig smilede han og jeg smilede tilbage.
det tager lidt over 11 timer at flyve plus tidsforskel. så da det var aften og de fleste sov så jeg mit snit til at at snakke med Marcus. Vi snakkede lidt men pludselig sagde han noget vildt sjovt og jeg begyndte at grine vildt højt, men jeg prøvede at stoppe så jeg ikke vækkede nogen, men jeg kunne ikke lade vær, hvilket fik Marcus til at grine og folk begyndte at vågne. En stewardesse kommer ned til os og beder os om at være stille hvilket er ret svært når man er sammen med Marcus.
Da vi lander er der turbulens hvilket jeg hadder!! men vi kommer sikkert ned på jorden og snart står vi i lufthavnen og kigger ud over de travle mennesker som myldre afsted. "wow" siger Marcus' bor og kigger målløst ud over det hele. Vi klemmer os igennem meneske mængden og ud på pakeringpladsen hvor nogle busser holder fremme. Vores bus holder et stykke væk men da vi ser den ved vi det er den for, Rachel parker står udenfor den og vinker os over. vi går der over og finder en plads. Jeg sidder selvfølgelig ved siden af Marcus og vi snakker indtil vi holder ind ved et hotel.
"Marcus smith , Andrew smith, Anna hatting og Terra stone, dette er jeres hotel" siger Rachel parker. vi rejser os og tager vores håndbagage og går ud af bussen. hun tjekker os ind og giver os nøgle til hotellet. "i fire skal bo sammen, men det er en stor lejlighed så det burde være okay. hvis i mangler noget ring til mig" siger Rachel og rækker mig nøglen og et stykke papir med hendes nummer. "værelse 489, øverste etage" siger hun og går ud til bussen. manden i recptionen følger os derop og fortæller lidt om hvornår der er morgenmad på hotellet men vi behøver ikke at komme. manden forlader og vi går ind i gangen. det var kæmpestort og meget lys. stilen var lys med få sølv ting. der var tre soveværelser med to store senge i hver, et køkken, to badeværelse, en stor stue med en altan som var ret så stor.
vi delte værelserne og jeg fik mit eget, som lå tættest på hoveddøren, marcus delte med hans bror og den sidste pige som vist nok hed Terra fik også sit eget.
Det var ved at være sent så jeg gik i seng.
YOU ARE READING
A love story
Teen FictionAnna's kæreste Marcus lider af en sygdom som kommer til at koste ham livet. Det ved Anna bare ikke før det går galt. Marcus ved at han ikke har lang tid tilbage men alligevel lader han Anna tage til koncert i den anden ende af landet. Anna tager afs...