A love story

4. søndag i advent

Shit jeg har ondt i hovedet! Vand plejer at hjælpe. Jeg rejser mig fra sengen og kigger mig rundt efter min mobil, så jeg kan se hvad klokken er. Den må ikke være ret meget eftersom at det er mørkt. Jeg ser den på bordet og rækker ud efter den. Klokken er 4.37.

Jeg bevæger mig mod stuen hvor jeg skal være ekstra stille. Emil ligger krøllet sammen på den smalle sofa. Jeg sniger mig over gulvet, som knirker lidt. Men Emil sover tungt. jeg åbner skabet og kigger ind. Der er ingen glas, som er rene. Pis også!

Jeg flindre ud på badeværelset og låser døren efter mig. Jeg åbner min toilettaske. Så vidt jeg ved er der et par hovedpinepiller der i. Jeps der var en hel pakke. Jeg hælder en god håndfuld ud i hånden og kigger lidt på dem. Jeg tænder vandhanen og hælder lidt vand ovenpå på pillerne og kyler dem ned. Svimmel heden kommer gående og tager plads i mit hovede.

Jeg falder på gulvet af svimmelheden. Pillerne må ud igen! Jeg stikker hele hånden ned i halsen og prøver at kaste op. Aldrig har jeg gjort sådan noget før, men jeg vidste at de skulle ud nu! De først melder ankomst og ryger næsten i toilettet.

Jeg kan høre at Emil vågner. Nu skal det gå hurtigt! Jeg stikker fingrene i halsen og gylper et par stykker mere op.

Emil banker på døren...

Jeg trækker vejret besværet og prøver at komme op og stå. Det lykkedes ikke.

"Er du okay derinde?!" Emil lyder bekymret. Det skal han ikke være, for jeg har styr på det.

"Anna?" Emil?

. . .

HImlen er hvid med med sorte stjerner. Smukt syn! Solen er også oppe, men den er firkantet? Speciel nat. Jeg må være faldet i søvn på lænestolen.

"Anna, er du vågen?" Det er Emil der spørger. Han er her måske også?

Jeg retter mig lidt på for at få øje på ham. Jeg får ikke øje på ham, men et hospitalværelse. Jeg kigger op og ser at det er gipspladder og ikke himlen. Det er en lampe som skiner på mig. Ikke solen.

"Hvorfor ligger jeg her?" spørger jeg. Min stemme er svag og tynd.

" Du tog en overdosis af nogle piller" Emil prøver at lyde rolig.

"Hvorfor?"

"Ja det skal du spørge dig selv om, og ikke mig" Han lyder lidt, vred?

Jeg læner mig tilbage i sengen og kigger op i loftet igen. Gårdsdagens bedrifter vender langsomt tilbage.

"Hvorfor er jeg her?"

"Ja du sku ligesom udpumpes fra alle de piller" Han er irriteret.

"Undskyld" Jeg lukker øjnene.

"Det er okay. Men hold kæft jeg blev bange. For ikke at snakke om Aeya"

. . .

Fire dage efter jeg bliver skrevet ud fra hospitalt. Det er den fjerde søndag i advent. Der er ingen sne her overhovedet. Nok fordi jeg er i Mexico. Vi har ikke pyntet op til jul derhjemme. Det er ved at være sidste udkald.

Jeg sider i en taxi på vej hjem fra hospitalet.

"Ligger der nogle butikker heromkring?"

Chauføren tænker lidt og svare; "Ja der er en del butikker ikke langt herfra"

"Vil du sætte mig af der istedet for?"

Han nikker bare og ser utilfreds ud. Jeg har ingen penge på mig...

Han stopper taxien. Heldighvis er det en taxi fra hospitalet, så den skal jeg ikke betale.

Jeg går ind hos en butik, hvor de sælger alt muligt skrammel. Jeg kigger lidt rundt efter noget julepynt. Det er vist ikke noget de går meget op i her. alligevel finder jeg den del jeg har allermest brug for.

"Hej" Siger jeg til ekspedienten "Kan jeg låne den her?" Jeg er lidt mærkelig, men jeg ville aldrig stjæle. Det er en ældre dame der står bag disken.

"Nej, du må få den" Siger hun. " Den gør mere gavn hos dig end mig" siger hun og pakker den i en pose til mig. "tusind tak" siger jeg og forlader butikken. Jeg må gå hjem.

Jeg går i bare tær i det støvede sand. Jeg havde ikke sko på da jeg kom til hospitalet. Det er en lang, øde, sandvej som føre til huset. Sandet har rødlig kulør og støver i øjnene. Jeg finder et stykke brugt tyggegummi og tager det i lommen. Det skal jeg bruge senere.

Snart er jeg hjemme.

Jeg åbner døren stille og lister ind i gangen. Jeg finder tyggegummiet og sætter det fast i loftet. Jeg tager tingen og stikker fast i tyggegumiet så den hænger over mig.

"Emil?" råber jeg. Lidt efter siger han; "Anna jeg vidste ikke at du var kommet hjem"

"Er du sød og komme herud?" Råber jeg.

"Ja selvfølgelig! har du brug for hjælp" Han kommer ti lsyne i føren og jeg gør tegn til at han skal komme nærmere. Han kommer over og krammer mig. Jeg trækker mig lidt ud fra ham og peger og på loftet. Der hænger miseltenen i plastic som jeg fik af den gamle dame.

Emil smiler skævt og kort efter er vi som et.