A love story

Nytårs aften

Det var tirsdag idag. En dage til nytår! Vi havde besluttet at vi ville rejse tilbage til Tyskland og fejre nytår sammen med familien. Selvom vi ikke havde økonomien til det...

Vi havde pakket og købt biletter, og ja vi var faktisk klar til at tage afsted, men taxien var åbenbart forsinket! Typisk taxier!

Mig og Aeya var blevet gode "venner". Hun så mig jo som hendes nye mor, hvilket jeg havde det helt fint med. Det tror jeg også Emil og Natalie har det fint med. Natalie skred da hun hørte at Emil var taget efter mig. Så hun var vist ret så pissed. Stakels hende! Men de elskede jo ikke hinanden, og hun havde et crush på Isac. Så var det vel fair ikke?

Endelig rullede taxien ind i indkørslen, og vi steg ind. Jeg spændte Aeya fast og vi kørte. Jeg kiggede ind i bakspejlet, hvor jeg fik øjenkontakt med den selvsamme taxichaufør der havde kørt mig fra hospitalet. Creepy! 

Han smilte til mig gennem bakspejlet og vi kørte. 

 . . . 

Det var onsdag formiddag og vi var ankommet til "vores" families hus. Det var lidt mærkeligt at tænke på at jeg var sammen med min adoptiv lillebror. 

Vi gik op til huset og bankede på. min far åbnede, og da han så mig begyndte han at græde. Først troede jeg det var fordi at jeg ikke var velkommen, men han trak mig ind i et stort kram. Da begyndte jeg også at græde. Så stod vi der og græd...

Alenga/ min nye mor, kom ud og så os. Hun hilste på Marcus, og gik så ind igen. Hun kom ud med et kamera og tog et billede af os? Mødre og deres underlige ideer! 

"Far jeg vil gerne besøge mors grav idag" sagde jeg ned i hans skjorte. Jeg kunne mæke hans ellers rolige hjerte, begynde at pumpe hurtigere og han spændte i kroppen. 

"Hun er ikke begravet, hendes aske blev spredt" svarede han. Den havde jeg sku ikke set komme! 

 Da vi havde stået lidt, fik vi styr på os selv, og gik ind. Indenfor mødte jeg Cat, Liam og  Alenga. Vi hilste allesammen, og bagefter gik ud i baghavenog drak limonade. Jeg elsker limonade, de må de have husket fra da jeg var lille. Jeg havde næsten selv glemt at jeg elskede det så meget!

 . . . 

Vi stod alle og dinglede, med eller uden stilletter, på stolene i stuen. klokken var få sekunder i tolv, og vi var klar. I min ene hånd havde jeg champagne og i den anden holdt jeg Emils hånd. Han havde lovet at vi skulle springe ind i det nye år sammen. Cat kiggede lidt underligt på os, men det var vel ikke et kæmpe chok at vi var sammen. Jeg mener man tager vel ikke på sådan en lang rejse for hvem som helst.

Klokken bimlede at det var tid til at hoppe, og alle hoppede. Selvfølgelig var vi totalt dårligt timmede. Jeg hoppede for sent, og mange hoppede for tidlift. Dårlig start, men det skulle nok blive bedre! Det vidste jeg! 

Aeya løb over til Emil og trak hm med ud i gangen. Nu skulle der fyres krudt af!

Jeg fik æren af at fyre nytårsrakketen af! Det er en helt speciel opgave, som altid bliver udført af forsamlingens ældste (min far i dette tilfælde) men han havde givet opgaven videre til mig.

Rakketten fløj af sted over os, og  sprang i et kæmpe knald.

Nyt år, ny start!