Happy Home ~ One direction

What is wrong with him?

-What is wrong with him?

Da Harry startede bilen, var han helt stille. Han tog sine solbriller af og hans øjne skød næsten lyn. Havde jeg gjordt noget? Jeg turde ikke spørge, da jeg kiggede på hans hænder. De var helt spændte da han tog dem om rattet.

Istedet gled jeg blikket ud mod vejen.

En eller anden lyd kom fra hans mobil, som lagde oppe på instrument brættet. Jeg kiggede i skjul derover, for at se om Harry overhovedet ville tage den.

"Gider du at svare på den." Spurgte han hårdt og klaskede mobilen ned på min lår. Jeg tog den op i hænderne og så der stod DJ Malik på displayet. Jeg kørte fingeren over skærmen og så den var låst.

"Øhm.. Koden?" Spurgte jeg akavet og viste skærmen til Harry.

"2202" sagde han og holdte blikket på vejen. Jeg nikkede og tastede koden, den låste op og gik selv ind i beskederne.

"Han skriver : Kan vi mødes imorgen? De andre kommer også:) " fortalte jeg og kiggede hen på ham.

"Bare skriv OK." Sagde han koldt og drejede til venstre. Jeg gjorde som blev fortalt og trykkede send. Jeg låste mobilen og lagde den tilbage, hvor den var før.

~*~*~*~

Han standsede bilen på parkeringspladsen til huset. Jeg takkede et stille tak inden jeg løb ind i huset. Jeg stillede mine sko til siden og løb ind på mit værelse, inden Harry kunne snakke til mig.

Hvis han overhovedet ville?

Jeg vidste godt at Anne, Far og Gemma var taget på arbejde og far ville komme først hjem. Så jeg satte mig bare ned i sengen og fiskede min mobil op, der var allerede en besked fra Mitch.

Min eneste ven her.. Udover Gemma.

//Hej Smukke:) Kh Mitch//

Jeg smilte lidt for mig selv, for han er vildt kær. Og lækker..

//Hai Mitch! Laver du?:) Kh Livia//

//Keder mig, dig? :) Kh Mitch//

//Er lige kommet hjem og sidder for mig selv. Harry er her kun, såh jeg keder mig også:) Kh Livia//

//Skal vi være hos dig? :) Kh Mitch//

//Tror ikke jeg må? Men vi kan da bare skrive:) Kh Livia//

//Okay smukke! Hvad skal vi skrive om? :) Kh Mitch//

//I dunno? Hvorfor kalder du mig smukke?:) Kh Livia//

//Fordi du er;) Kh Mitch//

//Awesome! Men nej.. Kh Livia//

//oh jo! Jeg kan få hele skolen til at blive enig med mig! Tro mig smukke, det kan jeg;) Kh Mitch//

//Drøm videre kammerat! Nå, jeg kan høre far er kommer hjem. Vi skrives:) Kh Livia//

//Ses;) Kh Mitch//

Jeg låste min mobil og kiggede ud af vinduet. Der var idag solskin, i forhold til igår. Der var der skyet. Jeg kunne høre min far hilse på Harry inde i stuen, men jeg venter bare på at han kommer herind. Da Harry virker sur på mig..?

"Er du herinde Putte?" Hørte jeg han spørge.

"Ja!" Råbte jeg tilbage. Han åbnede døren og lukkede den bag ham igen, uden at sige noget. Jeg rettede mig lidt i sengen og lavede tegn til at han skulle sidde hos mig.

"Hva så skat? God dag?" Spurgte han og svang armen om mig. Jeg kunne godt lide den varme jeg fik fra ham, han var varm o beskyttende.

"Fin nok, har fået en ny ven. Dig?" Spurgte jeg og kiggede på ham med et smil.

"Fin nok, blev forfremmet.. Hvad hedder din nye ven så? Er det en dreng?" Fnes han. Far havde altid været meget beskyttende ang. drenge? Specielt dem fra min klasse!

"Han hedder Mitch og er super sød. Tilbage til dig! Det er da super!" Sagde jeg og gav ham en krammer. Han grinte og slog armene rundt om mig, hvor mine var om hans hals.

"Ja det er det.. Nå skat. Jeg synes lige vi skal snakke om hvad der kommer til at ske?" Sagde han og fik mig til at slippe ham. Jeg nikkede "okay" og satte mig foran ham i skrædder stilling.

"Du ved jeg elsker Anne virkelig højt! Derfor vil jeg virkelig germe have dig, Harry og Gemma kan samarbejde. Anne har fortalt mig at Harry er lidt sur, fordi han ville ikke have en ny far osv.. Jeg ved dig og Gemma godt kan arbejde, men det er sværre med en verdenskendt bror. Du må love mig, at hvis noget plager dig så sig det! For husk nu at du stadig er min prinsesse.. Ik også putte?" Sagde han med et smil. Mine små hænder lagde i hans, hvor han pressede blidt på dem.

"Jeg lover far! Hvis du er glad, er jeg glad!" Sagde jeg og krammede ham engang til.

Nu håber jeg bare, at Harry ikke er sur for evigt...!