Happy Home ~ One direction

One Direction

-One Direction

"Hva fuck!" Råbte jeg og satte mig op hurtigt. Jeg kiggede panisk rundt med hånden for brystet, jeg var ikke længere i Harry's bil. Der stod fem drenge, jeg kun kendte en af dem rundt om mig.

"Ikke bande Olivia." Advarede Harry og pegede strengt på mig. Hans finger var lige foran mig, så jeg gav ham et lusket smil inden jeg bed ud efter den. Han nåede at fjerne den, så jeg kun snittede den. Pis!

"Nå, dette er så bandet. Du kender Niall og Louis. Resten er så Zayn og Liam. " fortalte Harry med et stolt smil. Hvad var der gang i oppe i hans hjerne?

"Harry hvad har du gang i, hvad er meningen?" Spurgte jeg træt og lagde mig ned igen. Niall daskede til Louis, som fulgte med ham ud i et andet rum.

"Nu er det sådan at jeg ikke ved hvad jeg laver halvdelen af tiden, men nu gøre jeg-". Fnes han og satte sig hen på en stol. Først nu opdagede jeg at jeg lagde på en sofa. "Du er i London" sagde han så hårdt og hev sin mobil op.

"Harry jeg har lektier for! Jeg havde aftalt at lave dem med Mitch over Skype senere! Urgh!" Brokkede jeg og kastede en pynte pude i hovedet af ham.

"Hvem er Mitch så?" Spurgte han overrasket og kiggede så hen på mig. Jeg rullede øjne af ham og lagde mig ned igen. Zayn satte sig ned i fodenden af sofaen hvor han lagde mine fødder på hans skød. Liam satte sig på en sækkestol ved siden af Harry.

"Mitch er min bedsteven.. Who cares?" Brummede jeg og lagde mine arme over kors.

"Har du pige problemer eller hvad?" Fnes Zayn. Jeg skød ham et dræberblik, da det ikke er sådan noget man skal spørge mig om!

"Skrid " vrissede jeg og løftede min fod lidt, for at slå den ned i Zayn's sted, hvor solen ikke skinder. Men Harry kom mig i forkøbet.

"Du har specielt ikke tænkt dig at gøre det, Olivia! Vel?" Sagde han og kiggede vredt over på mig. Jeg rakte bare tunge af ham og flyttede så mine ben ned på jorden, for at sidde normalt op.

~*~*~*~

Harry og de andre, fjollede rundt som normalt. Eller hvad jeg tror er normalt, for det er lige som første gang jeg er sammen med dem alle. I al den tid har jeg prøvet at finde ud af hvad Harry's plan er. Han virker så hemmelighedsfuld..

"Hey Olivia!" Griner Louis pludselig hvor han kommer løbende hen mod mig. Jeg kigger bare undrende på ham, da han sætter sig ovenpå mig og så mine hænder ikke kan rykke sig. Fedt.

"Hvad Louis?!" Snerre jeg.

"Vil du være med til Truth or dare? Please! Bebebebebebe!" Plager han med et smil. Jeg ruller øjne af ham og skubber hans så endelig ned på gulvet, med et bump.

"Nope! Jeg går lige udenfor en tur?" Sagde jeg og gik forbi Louis som stadig sad på gulvet. Jeg kiggede frem for mig, hvor jeg bumpede ind i nogle. Ups. Harry!

"Hvorhen?" Spurgte han hårdt og krydsede sine arme. Jeg skubbede bare irreteret til ham, så jeg kunne komme ud i gangen.

"Bare ud og få noget luft. Du ringer bare hvis der sker noget!" Sagde jeg og trak min jakke på. Jeg åbnede døren hvor en mellem varm vind ramte mig.

"Vær hjemme inden en time" sagde Harry idet jeg lukkede døren. Endelig frihed! Og den skulle bare bruges. Jeg gik ud til vejen hvor et par biler susede forbi.

Efter noget tid hvor jeg gik i mine egne tanker, kom jeg ned i noget som lignede en park. Jeg kiggede udover og så ingen var her. Fedt. Virkelig fedt faktisk! Jeg kiggede engang op i himlen og så skyerne var mørke, men jeg er ligeglad.

~*~*~*~

Regnen pillede ned og jeg sad stadig på bænken. Mit hår var drivvådt og det samme med mit tøj. Min makeup løb sikkert langt ned af kinderne på mig selv. Man kunne engang imellem spotte nogle lyn, hvilket jeg er ligeglad med.

"Olivia!"

Jeg lod mig ikke plage af personen. Måske var det ikke engang til mig?

"Olivia hvor er du?"

"Olivia forhelvede! Hvad laver du her!" Råbte personen igen. Jeg kunne mærke en hånd på skulderen af mig, som fik mig til at spjætte. Liam stod ved siden af mig og var selv drivvåd.

"Hvad laver du selv her Liam? Det regner jo?" Spurgte jeg og fjernede hans hånd.

"Vi har lidt efter dig i vildt lang tid! Vi troede du var kommet til skade, da du ikke tog telefonen! Seriøst Olivia! Vi skal hjem inden det bliver værre!" Forklarede han panisk. Jeg rystede på hovedet, for jeg ville ikke hjem. Regnen er okay!

"Jo Olivia! Enten går du ellers bære jeg dig" advarede Liam og staldte sig foran mig. Jeg rullede med øjnene og kiggede den anden vej.

"Du bedte selv om det Olivia?" Sagde han og løftede mig så op i brudestil.

Jeg gjorde ikke modstand, da jeg frøs for meget til at kunne bevæge mig..