Happy Home ~ One direction

You have what!

-You have what!

Da jeg havde lavet mine lektier færdig, fandt jeg en af deres iPad's og begyndte at spille. Jeg vidste ikke om jeg måtte, men var også ret ligeglad lige nu. Jeg ville bare spille FLAPPY BIIIIIRD! Fuck yeah!

Da jeg lige var nået op på 50, ringede min åndsvage mobil. Jeg stoppede spillet og kiggede på displayet. Harry.

"Hva så?" Svarede jeg idet jeg tog den.

"Vi har fri om cirka en halv time, har du haft det meget godt?" Spurgte han.

"Harry jeg er ikke et barn! Du behøves ikke at ringe, da jeg skal ringe hvis der sker noget og desuden ødelagde du mit flappy bird!" Vrissede jeg med en kærlig stemme.

"Du er stadig 16 og jeg skal sørge for dig. Jeg gætter på duk har fundet nogle iPad's?" Grinte han.

"Jeps! Du læser mig som en bog, nå hvordan går det ellers?" Spurgte jeg.

"Fint nok, men Niall er lidt ude af sig selv ?" Svarede han usikkert.

"Hmm? Mærkelig, har i snakket med ham?" Spurgte jeg.

"Ja, men han siger bare han er træt. Men tro mig, der er mere i den Niall, som han ikke siger. Nå jeg må altså smutte, madam'en kalder!" Grinte han.

"Vi ses" sagde jeg og lagde på.

Nu tilbage til flappy bird!

~*~*~*~

Idet jeg råbte er sejrsråb, kom drengene ind i bussen.

"WOW? Hvad råber du sådan af?" Grinte Liam som klaskede sig ned ved siden af mig. Jeg vidste ham mit resultat på flappy bird, hvilket var 158 så jeg var ret stolt.

"Fedt, lad mig prøve" sagde han og tog iPad'en. Jeg kiggede på alle de andre og fulgte dem, alle andre end Niall satte sig i sofaerne med deres mobiler. Hvad var der med Niall?

"Guys?" Hviskede jeg så Niall ikke kunne høre os. Zayn og Harry var de eneste som vendte hoved mod mig og endda synkronisk.

"Hvae..? Niall?" Hviskede jeg. De hævede begge deres skuldre og kiggede hen hvor Niall forsvandt, ned i sin køje. Jeg tog mine krykker og begyndte stille at humpe hen mod køjerne.

"Niall?" Mumlede jeg foran hans køje. Han havde trukket forhænget for, så jeg ikke kunne se ham.

"Ni, hvad er der galt?" Spurgte jeg så og trak forhænget lidt fra. Han lagde med ryggen mod mig og omfavndede puden under sit hoved og arme.

"Hvor er den sjove og glade Niall Horan?" Hviskede jeg helt tæt på hans øre. Stadig ingen reaktion.

"Niall har jeg gjordt noget?" Hviskede jeg og lagde min hånd på hans skulder og noget af hans ryg.

"Nini?" Hviskede jeg igen.

"Olivia, lad mig nu bare være!" Mumlede han hårdt og fjernede min hånd.

"Har jeg gjordt noget?" Spurgte jeg.

"Nej.. Eller jo? Det ved jeg ikke okay!" Hissede han.

"Niall fortæl mig? Jeg lover ikke at sige det?" Svarede jeg.

"Vil du virkelig gerne vide hvad der er galt, ligemeget hvad?" Spurgte han og vendte sig om mod mig. Jeg nikkede ivrigt.

"Selv hvis jeg sagde at jeg havde dræbt en?" Spurgte han. Jeg vidste at han bare ville trække den ud..

"Sig det nu bare Niall" plagede jeg.

"Jeg har følelser for dig" hviskede han og kiggede mig lige ind i øjnene. Jeg kunne ikke fatte det? Niall havde følelser for mig!?

"Undskyld mig" sagde jeg og trak forhænget for. Jeg kiggede hen på Harry som kiggede hen på mig, med et ventende blik. Jeg kunne ikke sige hvad niall lige har sagt, da jeg vidste det ville gøre Harry sur.

Jeg vendte mig mod min egen køje og hoppede med besvær op i den. Jeg havde brug for at tænke..

Jeg elsker Mitch virkelig højt. Jeg elsker også Niall højt, men har altid kun set ham som en ven.. Hvad skal jeg gøre?

Jeg faldte i søvn, med kun en tanke i hovedet,

Niall elsker mig, men elsker jeg ham?