Happy Home ~ One direction

Last first kiss

-Last first kiss

Da jeg blev kørt i skole, snakkede jeg ikke med far. Han snakkede heller ikke med mig og så heller ikke ud som om han ville, og jeg var ligeglad faktisk.

Jeg var specielt ikke glad for at vi allerede skulle vælge babynavne, da man slet ikke kan se at Anne er gravid. Det er faktisk og pisse klamt at tænke på at de har haft sex.. Ad..

Den første skoletime var begyndt og Mitch var ikke kommet endnu. For jeg vidste ærlig talt ikke om han vil komme, for han svarede ikke på beskeder. Skulle jeg være bekymret? Altså han er jo min kæreste osv.. var han kommet til skade? Fortrød han at spørge mig og vil slet ikke snakke med mig? Er jeg paranoid?

Okay, vi var halvejs igennem timen da døren herind brasede op og den trætte kæreste kom ind. Jeg tog straks min hånd for min mund og prøvede at lade vær med at fnise. Vores lære kiggede vredt på ham, imens de begge hørte på klassen grine.

Mitch havde sit sorte hår ud til alle sider, hans skjorte sad krøllet og han havde sin ene sko i hånden og den anden på foden. Han så vildt træt ud, så det var nok derfor. Mitch havde sovet over sig..

"Hvad er din undskyldning så Mitch?" Spurgte læren hårdt. Klassen var pludselig meget stille, men man kunne se på folks krop at de grinede lydløst. Inklusivt mig! Oh god! Haha!

"Jeg lavede lektier til sent aften og sov over mig. Undskyld.." Svarede han og begyndte at gå herned. Læren nikkede og fortsatte så timen, imens jeg bare fokuserede på at holde mit grin inde.

"Godmorgen babe" hviskede Mitch da han havde sat sig ned. Jeg kunne ikke svare, da mine grin bare ville flyde ud istedet for ord. Mitch kiggede irreteret og træt på mig, men havde stadig sit dejlige smil i mundvigen.

"Babe jeg er træt og når jeg er træt, er jeg også sur.. Please ik grin af mig!" Hviskede han med et lille skævt smil. Jeg slog ham blidt to gange i skulderen og vendte mig mod læren.

Det var så svært, ikke at grine!

~*~*~*~

Skoledagen var meget snart slut. Om de fem minutter cirka, da jeg mærkede en hånd under bordet. Idet jeg kiggede til siden, hvor den sorthåret dreng sad med et smil, gav hen min hånd et klem. Jeg smilte endnu mere til ham.

"Tak for idag unger, smut så hjem og lav jeres lektier!" Grinte vores yndlings lære. Der var nogle små fnis rundt omkring, men jeg kunne kun konsentrere på Mitch.

"Livia, vil du med ned i parken?" Spurgte han og trak sin hånd væk fra mig. Jeg nikkede ivrigt da jeg faktisk gerne ville. Vi pakkede vores taske sammen og svang dem over skulderen.

Vi havde gået i knap og nap et kvarter, hånd i hånd og snakkede om alt. Hvad vi hadet og hvad vi elskede, kunne vi snakke om og vi havde en masse tilfælles. Jeg må virkelig sige, vi er et godt par.

"Jeg har noget til dig" sagde han efter nogle minutters stilhed. Jeg kiggede overrasket på ham og vi stoppede begge op på den sti vi gik på. Den førte hele vejen rundt i parken.

Han trak en æske frem, som han åbnede foran mig. Den smukkeste halskæde i guld og et hjerteformet figur skinnede i solen. Jeg tog hånden op for munden, af glæde.

"Jeg fik den af min mor for lang tid siden, hun sagde "giv den til en du elsker engang" og nu gir jeg dig den!" Sagde han og tog den op fra æsken. Jeg tog den selv i hænderne og så der stod noget på bagsiden af den.

Jeg elsker dig.

Jeg åbnede den og tog den selv på, da jeg fandt det nemmest og hurtigst. Jeg slog mine arme omkring hans nakke, hvor at han løftede mig lidt så jeg fløj lidt i luften. Det mindede en del som i filmene.. Og de sagde at film aldrig var virkelig!

"Tak skat" hviskede han i mit øre. Jeg blev sat ned og kiggede mærkeligt på ham. Hvorfor sagde han tak..?

"Det er da mig som skal sige tak Mitch! Tak!" Sagde jeg og krammede ham endnu en gang. Jeg kunne mærke smilet på ham, uden at jeg overhovedet kunne se ham.

"Jeg siger tak fordi du er hos mig.. At du er min pige" fnes han og lagde sine arme godt rundt om mig.

"Skal vi gå videre?" Spurgte han og tog min hånd.

"Jeg er træt i benene.." Brokkede jeg.

"Så hop op på min ryg skat" grinte han og vendte sin ryg til mig. Jeg tog godt fat i hans skulder og ventede på at nikkede klar. Jeg hoppede op og han greb mig i mine ben og jeg slyngede mine arme om ham.

"Er du klar?" Fnes han og kiggede op på mig. Jeg kiggede ned på ham med hævet øjenbryn og rynket pande, da jeg ikke forstod hvad han snakkede om.

"Hvad me-" spurgte jeg, idet han begyndte at løbe ned mod en sø. Jeg klamrede mig skrigende til ham, imens mit hår susede i vinden.

"Mitch sæt mig ned!" Grinte jeg og kunne høre han også grinede højlydt med. Da han stod i søen, med vandet til knæerne satte han mig ned. Vandet var først koldt, men blev okay til sidst.

"Babe?" Sagde han med sit perfekte smil. Jeg nikkede og tog mine arme omkring hans nakke. Hans hånd gled om bag min ryg, imens hans hoved kom tættere på.

Han pressede vores læber blidt sammen. Dette var vores første kys og det bedste nogensinde.

"Jeg elsker dig" sagde han idet jeg kiggede over mod træerne. Der stod en mand med kamera foran øjnene, hvilket kun betød en ting. Paparatzi!

"Fuck" mumlede jeg og gemte mig i Mitch's bryst.

"Hvad sker der?" Spurgte han bekymret og kiggede rundt omkring. Manden var nok væk nu, så Mitch ikke ville opdage ham.

Men jeg tænker mere på hvad min far ikke vil sige til det her!

"Vi blev opdaget, det er nu officelt. Jeg er død! Du bliver angribet af journalister nu, på grund af mig? Og-". Jeg blev afbrudt af Mitch som lagde en hånd for min mund, sikkert irreteret over min prædiken.

"Hey Hey Hey, jeg er ligeglad med dem. Bare jeg har dig, kan intet stoppe mig i at elske dig. Tro mig, ikke engang sin far kan" smilte han.

God! Jeg elsker ham!