-Going home
Drengene var til et interviewe lige nu og jeg sad i bussen. Jeg orkede ikke rigtigt at se interviewet, så jeg sad bare med min mobil og skrev med nogle.
Min mobil ringede pludselig og ser stod Mitch på displayet. Oh god..
"Hej" sagde jeg stille.
"Hvem er drengen?" Vrissede han.
"Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret.
"Ja ham du dansede op af på den skide bar! Der er noget som hedder billeder!" Råbte han.
"Det var en gammel ven fra Danmark, Mitch der er intet imellem os. Han fik mig også til at drikke for meget så jeg besvimede" sagde jeg.
"Det så fandme ud til at være mere end en gammel ven! Hvad skjuler du for mig!?" Vrissede han.
"Ingenting Mitch! Jeg er dig sku da ikke utro forhelvede!" Råbte jeg og lagde på. Forfanden han er da kun problemer den dreng. Urgh! To sekunder efter bibbede der en SMS ind, sikkert Mitch.
//Vær klar foran bussen om fem min. -Harry//
Hvad skulle jeg? Jeg låste min. Mobil og rejste mig fra sofaen, som jeg faktisk sad mega godt på. Øv. Nå men jeg gik hen til busdøren og åbnede den langsomt.
Efter noget tid hvor jeg kiggede efter drengene, kom der en sort bil kørende. Jeg kunne lige se Harry igennem forruden. Han stoppede foran mig, hvor Liam, Zayn og Louis trådte ud af bilen. Liam skød mig et 'undskyld' blik og gik ind i bussen.
"Ind bagi" snappede Harry. Jeg gjorde som blev sagt og så at Niall også sad herinde. Man kunne let føle sig som et lille barn når Harry var her..
"Harry hvad sker der?" Spurgte jeg uroligt, da han stramte grebet om rattet. Niall kiggede underligt skræmt på mig. Hvad skete der?!
"Vi skal bare lige et sted hen" var det eneste hans sagde. Hvad var Harry så sur over? Og hvorfor skulle Niall være med?
~*~*~*~
Efter en lang og stille køretur, stoppede Harry ind på en parkeringsplads. Han trådte ud i bilen og mig og Niall forstod godt vi bare skulle følge med. Så det gjorde vi.
Harry fik os begge ind i et lille rum. Det var mere et hotel værelse, for der var stue og køkken osv.
"Sæt jer begge to i hver sin stol. Nu" vrissede han og pegede på et bord med stole omkring sig. Jeg satte mig ved bordenden og Niall tog den anden.
"I snakker ikke før i har fået lov" sagde han og gik hen mod et køkken. Han hældte et glas vand op og staldte sig i dørkarmen som var rimelig tæt på os.
"For det første ved jeg i har følelser for hinanden-" sagde han og tog en slurk. "For det andet, vil jeg slet ikke tillade det-" igen tog han en slurk. Harry vidste bare hvordan han skulle pisse mig af. "Og for det tredje, Niall du ved du ik må!" Sagde han.
"Har-!". "Zip! Niall starter med at forklare!" Afbrød han. Jeg lukkede munden igen og kiggede ned på mit skød.
"Ja jeg elsker hende." Sagde Niall.
"Du kan ikke Niall"
"Men jeg gør Harry"
"Hvordan fik du pludselig den ide?"
"Harry for god sake! Lad hende selv vælge!"
"Nej for jeg har ansvaret for hende"
"Okay i to! Stop så forhelvede!" Råbte jeg irreteret og skubbede stolen ned på gulvet. Min brystkasse pumpede op og ned imens mine øjne sikkert skød ild.
"Nej Olivia! Ingen af drengene skal røre dig!" Råbte Harry og smed glasset ind i væggen.
"Det kan du fucking ik bestemme!" Råbte jeg.
"Hvad har jeg sagt om at bande Olivia" advarede han.
"Jeg er så ligeglad med dine regler Harry! Du er ikke min bror og bliver det aldrig! Du kan og skal ikke bestemme over mig! Det er fucking til at blive sindsyg!" Råbte jeg og kastede en vase hen mod ham. Den nåede ikke at ramme ham.
~*~*~*~
Mine tåre gled ned af mine kinder. Jeg havde krøbet mig hen i et hjørne i dette fucking hotel værelse. Niall sad stadig henne ved bordet, selvom mig og Harrys skænderi har varet flere timer. Harry stod stadig bare og kiggede på mig.
"Harry jeg vil hjem" snøftede jeg.
"Men det kommer du ikke" svarede han.
"Så for jeg bare Mitch til at hente mig" snappede jeg.
"Fint gør hvad du vil" vrissede han.
"Jeg fucking hader dig Harry" hviskede jeg.
YOU ARE READING
Happy Home ~ One direction
FanfictionOlivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark og til England. Hun skal efterlade alt her, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv O...